Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 40 Indberetningsregler og -frister

koncernregnskabets primære finansielle opgørelser, dvs. i resultatopgørelse, totalindkomstopgø- relse, balance, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse. For IFRS-koncernregnskaber med regnskabsår, der starter fra og med 1. januar 2022, er det desuden obligatorisk at foretage op- mærkning af noterne til koncernregnskabet (såkaldt block-tagging). Kombinationen af XHTML-formatet og iXBRL-opmærkninger gør årsrapporten både menneskeligt læsbar og maskinlæsbar og forbedrer tilgængeligheden og sammenligneligheden af informatio- nerne i årsrapporten. ESEF-reglerne gælder for indberetning af årsrapporter til Finanstilsynet i forbindelse med offent- liggørelsen, som sker umiddelbart efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten og forud for generalforsamlingsgodkendelsen. Der er ikke krav om at anvende ESEF-reglerne ved indberetning af de omfattede virksomheders årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, men der er mulighed for det. Dermed har de omfattede virk- somheder mulighed for at indberette årsrapporter til Erhvervsstyrelsen i samme format, som skal anvendes ved indberetning til Finanstilsynet. Virksomheder, der aflægger årsrapport efter IFRS-standarderne, som ikke er børsnoterede, kan frivilligt vælge at anvende XHTML-format i stedet for XBRL-format ved indberetning til Erhvervs- styrelsen. Virksomhedens overholdelse af ESEF-forordningen er omfattet af revisionspåtegningen, jf. erklæ- ringsbekendtgørelsens § 8 a, og der skal i revisionspåtegningen for de omfattede virksomheder indgå et særskilt afsnit med en særskilt revisionskonklusion på, om årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i ESEF-forordningen. Revisor skal i den forbindelse foretage en teknisk validering af indsendelsesfilen og en kontrol af, at årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format, herunder en kontrol af iXBRL-opmærkningen i regn- skabet. 40.13 Kommende ændringer til formatet for digital indberetning Med ændringerne til indsendelsesbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2023, vil det frem- over alene være muligt at indberette virksomhedens årsrapport i InlineXBRL-format (iXBRL). Det indbefatter, at det ikke længere vil være muligt at indberette i XBRL- og pdf-format. For at sikre en smidig overgang, træder ændringen først i kraft, så den har virkning for regnskaber med balancedag 1. januar 2025 eller senere. Erhvervsstyrelsen begrunder ændringen med, at der ved den nuværende løsning ses eksempler på mangelfulde oplysninger i XBRL-filen sammenholdt med pdf-filen. IXBRL-formatet tillader netop, at XBRL-data indlejres direkte i HTML-dokumenter, hvormed der ikke eksisterer to formater i form af en pdf- og XBRL-fil, der skal stemme overens. Derimod er der kun ét dokument, som kan læses både maskinelt og manuelt, hvor selve opmærkningen bliver mere overskuelig ved brug af eventu- elle visningsværktøjer. IXBRL-dokumentet erstatter således begge filer og skaber sammenhæng mellem den visuelle års- rapport, samtidig med at årsrapporten er struktureret bagved. For brugerne af indberetningsløsningen Regnskab Basis får ændringen ikke umiddelbart konse- kvenser, da Regnskab Basis allerede er iXBRL-format.

Indberetning til Finanstilsynet

IFRS-aflægger, men unoteret

Omfattet af revisions- påtegningen

IXBRL som eneste mulighed

Ikrafttrædelse

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 739

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease