Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 42 Særlige krav til virksomheder i regnskabsklasse A

En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af:

Indhold af en årsrapport, § 18

► Ledelsespåtegning ► Resultatopgørelse ► Balance ► Anvendt regnskabspraksis ► Noter.

Hvis en godkendt revisor har underskrevet en erklæring på årsregnskabet, skal denne også indgå i årsrapporten. Virksomheder i regnskabsklasse A har ikke pligt til at udarbejde egenkapitalopgørelse, penge- strømsopgørelse eller ledelsesberetning. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal som minimum præsentere de i bilag 2, skema 1, opregnede hovedposter og romertal. Dvs. loven stiller ingen specifikke skemakrav for resultatopgørelsen, mens kravene til præsenta- tion af balancen begrænser sig til relevante hovedposter (anlægsaktiver, omsætningsaktiver m.v.) og romertalsposter (immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver m.v.). Der stilles ikke specifikt krav om sammenligningstal i et årsregnskab efter regnskabsklasse A, men det vil være understøttende for årsregnskabets retvisende billede, at der anføres sammenlignings- tal på linje med kravene for regnskabsklasse B, C og D. Anvendes reglerne om sammenligningstal i § 24 (klasse B), skal eventuelle tilpasninger eller manglende sammenlignelighed oplyses. Virksomheder i regnskabsklasse A skal medtage en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, og da disse virksomheder har et noget større råderum at vælge regnskabspraksis indenfor sammen- lignet med de højere regnskabsklasser, er det vigtigt, at den valgte praksis beskrives tilstrækkelig udførligt. Virksomheder i regnskabsklasse A kan vælge at anvende regnskabsbestemmelser fra højere regn- skabsklasser, så længe det sker systematisk og konsekvent. Som følge af den store fleksibilitet i regnskabsklasse A betragtes valg af regler for indregning og måling fra højere regnskabsklasser reelt set ikke som tilvalg fra højere regnskabsklasser, men snarere som virksomhedens praksis for udfyldning af rammerne i regnskabsklasse A. Regnskabsklasse A indeholder alene få bestemmelser om indregnings- og målingsmetoder. Derfor vil virksomhedens beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, herunder omtale af indregning og må- ling, være et helt centralt element i årsregnskabet. I praksis er der tidligere set eksempler på årsregnskaber for fx andelsboligforeninger, hvor der er omkostningsført afdrag på lån i resultatopgørelsen, indregning af hensættelser til fremtidig vedli- geholdelse eller indregning af investeringer i resultatopgørelsen. EY's holdning Det er EY's opfattelse, at en sådan regnskabspraksis ikke er i overensstemmelse med god regn- skabsskik og/eller rammerne i lovens regnskabsklasse A. Erhvervsstyrelsen har i sin seneste regnskabsvejledning for andelsboligforeninger netop tydeliggjort, at denne tidligere praksis ej heller er mulig for andelsboligforeninger. Læs mere herom i kapitel 45 Særlige krav til andels- boligforeninger .

Opstilling af årsrapport, § 19, stk. 3

Ingen krav om sammen- ligningstal

Anvendt regnskabs- praksis, § 18

Særlige problem- stillinger

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 747

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease