Kapitel 4 Dagsværdimåling
De mest anvendte kategorier, der måles til dagsværdi efter §§ 37 og 38, må i praksis antages at være finansielle aktiver som fx aktier, obligationer, pantebreve, afledte finansielle instrumenter samt investeringsejendomme og biologiske aktiver. Som nævnt kan der i visse situationer være behov for en yderligere opdeling i kategorier. Oplysningskravet gælder også for finansielle forpligtelser, hvis finansielle forpligtelser måles til dagsværdi, enten fordi de anses som en handelsbeholdning, eller fordi de måles til dagsværdi, fordi finansielle forpligtelser er effektivt sikret, jf. § 37 a. Oplysningerne om ændringer i dagsværdierne har til formål at give regnskabsbrugerne et indblik i, hvordan urealiserede værdireguleringer har påvirket årets resultat og egenkapitalen. Loven stiller ikke krav om at oplyse dagsværdien primo, ligesom der heller ikke er krav om at oplyse om reali- serede gevinster og tab. Der er heller ikke krav om at oplyse om de akkumulerede værdireguleringer, som over tid er blevet indregnet i resultatopgørelsen. Det vil således ikke umiddelbart være muligt at udlede af årsregn- skabet, hvor stor en andel af en regnskabspost, som består af indregnede urealiserede værdiregu- leringer, medmindre der er tale om langfristede aktiver i regnskabsklasse C- og D-virksomheder, hvor oplysningen formentlig kan udledes af anlægsnoterne, jf. § 88. Ovenstående oplysninger behøver ikke at fremgå af noterne, hvis oplysningerne fremgår tydeligt af årsregnskabets primære opgørelser, fx resultatopgørelse og/eller balance. Oplysningskravet om årets ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven under egenkapitalen, jf. § 49, stk. 3, vil alene omfatte afledte finansielle instrumenter, der anvendes til regnskabsmæs- sig sikring, og som derfor værdireguleres direkte over egenkapitalen. Virksomheder i regnskabsklasse B-D skal oplyse om de centrale forudsætninger, der er anvendt ved beregning af dagsværdien, når dagsværdien er opgjort som en tilnærmet salgsværdi på grund- lag af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og teknikker. Oplysningskravet gælder som udgangspunkt, når dagsværdien er beregnet på grundlag af niveau 3-input, men Erhvervssty- relsen har tilkendegivet, at oplysningerne også kan være relevante ved måling på niveau 2. Oplysningskravet gælder alene ved dagsværdimåling, jf. §§ 37, 37 a og 38, dvs. for finansielle instrumenter, investeringsejendomme og biologiske aktiver, men ikke for fx immaterielle og mate- rielle aktiver samt kapitalandele i dattervirksomheder, associerede og fællesledede virksomheder, der måles til dagsværdi, jf. § 41. EY's holdning Det kan undre, at oplysningskravet alene gælder for aktiver og forpligtelser, der måles til dags- værdi i henhold til §§ 37, 37 a og 38 og ikke eksempelvis immaterielle og materielle aktiver og kapitalandele i dattervirksomheder, associerede og fællesledede virksomheder, der måles til dagsværdi, jf. § 41, hvor kravet om oplysning om værdiansættelsesmetoder og centrale forud- sætninger for opgørelsen af dagsværdi vil være lige så relevant. Virksomheden skal ikke specifikt oplyse om følsomheden ved eventuelle ændringer i de centrale forudsætninger. Det vil dog efter EY's opfattelse være hensigtsmæssigt, at virksomheden oply- ser om ændringer i dagsværdien ved sandsynlige ændringer i de centrale forudsætninger, da dette er en relevant information for regnskabsbruger og en basal del af oplysningskravene for dagsværdier, som ikke er opgjort på baggrund af observerbare input. Der skal som udgangspunkt gives oplysning om alle de forudsætninger, som er nødvendige for, at regnskabsbrugeren selvstændigt kan vurdere virksomhedens beregninger. For investeringsejendomme, som ofte måles til dagsværdi ved hjælp af en DCF-model, betyder kra- vet, at der skal oplyses om fx diskonteringsrente, forventet inflation, tomgang i ejendommen m.v.
Centrale forudsæt- ninger, § 58 a, stk. 2
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 77
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease