Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 44 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

bredt formuleret, eksempelvis støtte af almenvelgørende formål, skal der ske en specifikation af uddelingsformålet i hovedkategorier. Der bør så vidt muligt være kontinuitet i de angivne hovedkategorier i årsrapporterne, så det er muligt for regnskabsbrugerne at sammenligne uddelingerne m.v. over en flerårig periode. Typiske hovedkategorier kunne være uddelinger til sociale formål, forskning, kultur og uddelinger til stifterfamilien. Opdelingen vil dog altid afhænge af den konkrete fonds forhold, herunder ikke mindst fondens vedtægt.

Eksempel på redegørelse for fondens uddelingspolitik og årets uddelinger

Fondens uddelingspolitik Fondens uddelingspolitik er forankret i vedtægterne, senest opdateret #. Fondens bestyrelse har på grundlag af vedtægterne fastlagt en uddelingspolitik, som kan opdeles i følgende tre ka- tegorier: ► Uddelinger til studerende inden for bæredygtigt byggeri, hvad enten der er tale om er- hvervs- eller universitetsuddannelser. Uddelingen kan gives både i form af samlede projekt- programmer eller individuelle stipendier. ► Uddelinger til virksomheder som beskæftiger sig inden for bæredygtigt byggeri og afholder omkostninger til forskning og udvikling inden for disse områder. ► Uddelinger til sociale og almennyttige formål. Fondens uddelinger besluttes på fire årlige bestyrelsesmøder, som efter vedtægterne afholdes den første fredag i hvert kvartal. Af disse bestyrelsesmøder udgør mødet for marts ligeledes fondens årsmøde, hvor årsrapporten behandles. På årsmødet fastsættes endvidere en uddelingsramme for det kommende år, hvor uddelinger for ovenstående 3 kategorier skal kunne indeholdes i. 75 % af årets uddelinger skal, jf. vedtæg- terne, dog gå til formål inden for bæredygtigt byggeri, som udgøres af henholdsvis kategori 1 og 2. Alle ansøgninger modtages og behandles af fondens sekretær, som sikrer, at disse er i overens- stemmelse med fondens uddelingsformål. Ansøgninger i overensstemmelse hermed medtages og behandles på næstkommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen beslutter derefter kvartalets ud- delinger og sikrer i den forbindelse, at fondens midler anvendes forsvarligt og i overensstem- melse med vedtægterne. Uddelinger til studerende og virksomheder inden for bæredygtigt byggeri Fonden søger aktivt at støtte såvel studerende som virksomheder inden for bæredygtigt byggeri. Bæredygtigt byggeri defineres som byggeri med fokus på lavenergi, miljørigtighed og fokus på at renovere frem for at opføre nyt. Herunder fokus på energianvendelse og ressourceeffektivi- tet. Fonden behandler ansøgninger til støtte inden for såvel individuelle stipendier til studerende, som til større uddelinger til specifikke forsknings-og udviklingsprojekter inden for bæredygtig- hed både på uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne. Uddelinger til sociale og almennyttige formål Fonden har et højt fokus på samfundsansvar og søger ligeledes i den forbindelse at yde støtte til sociale og almennyttige formål. Formålene kan spænde bredt, og fonden har i de forgangne

774 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease