Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 44 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde

►  Ved betingede uddelinger, hvor overholdelse af formål m.v. løbende skal revurderes og lega- tar således ikke har en ubetinget ret til en flerårig uddeling, vil uddelingen skulle periodiseres over den respektive årrække. ►  Fortegnelsen skal indeholde angivelse af modtager og beløb. Der er ikke krav om oplysning om, hvorvidt uddelingen er sket som kontant uddeling, ved uddeling som andre aktiver, her- under ejendomme, eller som indirekte uddelinger i form af favorable lån eller lejeaftaler. ►  Fortegnelsens samlede uddelinger skal kunne afstemmes til årets uddelinger i resultatdispo- neringen eller i egenkapitalen. ►  Fortegnelsen skal altid godkendes af bestyrelsen sammen med godkendelse af årsrapporten og skal være påtegnet af samtlige bestyrelsesmedlemmer. EY's holdning Erhvervsdrivende fonde er underlagt at overholde databeskyttelsesforordningen (GDPR) og er ifølge årsregnskabsloven samtidig forpligtet til at indberette en legatarfortegnelse, som skal overholde særlige krav, som bl.a. omfatter indeholdelse af navn på modtagerne og det beløb, de enkelte personer m.v. har modtaget. Denne type personoplysninger (såkaldt "almindelige personoplysninger") kan lovligt behandles i denne sammenhæng af de erhvervsdrivende fonde, da behandling er nødvendig for at over- holde en retlig forpligtelse i loven, som påhviler fonden (som såkaldt "dataansvarlig"), jf. data- beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. De erhvervsdrivende fonde skal dog være opmærksomme på, ikke at medtage flere personop- lysninger end hvad der er nødvendigt, jf. kravet om dataminimering i databeskyttelsesforord- ningens artikel 5, stk. 1, litra c. Vælger den erhvervsdrivende fond at indberette legatarfortegnelsen som en integreret del af årsrapporten, skal den erhvervsdrivende fond være opmærksom på, at legatarfortegnelsen bli- ver offentligt tilgængelig. Modsat hvis den erhvervsdrivende fond indberetter en selvstændig legatarfortegnelse, vil legatarfortegnelsen blive undtaget af offentlighed og aktindsigt. De er- hvervsdrivende fonde skal derfor særligt her være opmærksomme på dataminimering (databe- skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c), fordi der ikke er en lovbestemt pligt til offent- liggørelse af legatarfortegnelsen, men kun er en mulighed for at tilvælge en offentliggørelse. Ved at integrere legatarfortegnelsen i årsrapporten skal den erhvervsdrivende fond være op- mærksom på, at personerne (de registrerede) som udgangspunkt ikke kan kræve personoplys- ningerne slettet. En registreret person vil dog kunne udfordre den erhvervsdrivende fonds valg om at offentliggøre legatarfortegnelsen, herunder vurderingen af om det er "nødvendigt" (da- taminimeringskravet) at offentliggøre den, da loven jo netop ikke forpligter til offentliggørelsen. Hvis den erhvervsdrivende fond ikke sagligt kan argumentere for, at det er nødvendigt at of- fentliggøre legatarfortegnelsen med årsrapporten, vil det kunne give databeskyttelses-retlige udfordringer, fordi personoplysningerne ikke kan fjernes igen. De erhvervsdrivende fonde skal endvidere være opmærksomme på, at personerne i legatarfor- tegnelsen skal informeres om behandlingen af personoplysningerne, uanset om legatarforteg- nelsen offentliggøres som en integreret del af årsrapporten eller som en selvstændig forteg- nelse. Efter EY's opfattelse er der på nuværende tidspunkt en ikke-afklaret uoverensstemmelse mel- lem kravene i loven og databeskyttelsesforordningen. Efter EY's opfattelse vil de erhvervsdri- vende fonde sjældent kunne argumentere sagligt for, at det er nødvendigt at offentliggøre le- gatarfortegnelsen og dermed også personoplysningerne.

776 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease