Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 45 Særlige krav til andelsboligforeninger

Præsenteres sådanne tilskud under regnskabsposten "Andre driftsindtægter", anbefales det, at der sker specifikation i en note.

Note- specifikation

Præsentationen af tilskud til dækning af omkostninger, såsom vedligeholdelse eller renter af gæld, er i Erhvervsstyrelsens seneste vejledning præciseret, så tilskud fremover ikke kan modregnes i de omkostninger, som tilskuddene vedrører. Hvis et tilskud til byfornyelse er ydet som et kontanttilskud og ikke et lånebaseret tilskud, skal tilskuddet indtægtsføres i resultatopgørelsen, i takt med at der sker opfyldelse af de tilhørende tilskudsbetingelser. Modtager andelsboligforeningen er tilskud, der skal dække et flerårigt byggeprojekt, og modtages tilskuddet først, når hele byggeprojektet er færdigt, skal der på hver efterfølgende balancedag frem til byggeprojektet står færdigt, foretages et skøn over det samlede forventede tilskud, som andelsboligforeningen anser sig for at være berettiget til (indtjent). Der skal indtægtsføres en andel af dette beløb i hvert af de pågældende regnskabsår og optages et tilsvarende akkumuleret tilgodehavende i balancen. Når andelsboligforeningen modtager den endelige afregning af tilskuddet, skal eventuelle ændringer til de tidligere foretagne skøn indreg- nes i resultatopgørelsen i afslutningsåret. Dette er i tråd med lovens almindelige principper ved ændring af regnskabsmæssige skøn. Er andelsboligforeningen, under visse omstændigheder, forpligtet til at tilbagebetale allerede modtagne tilskud, skal dette oplyses som en eventualforpligtelse. Hvis de særlige omstændigheder allerede er indtruffet, vil der i stedet være tale om en faktisk forpligtelse på balancedagen. Læs yderligere herom i afsnit 45.8. Vedligeholdelse og forbedring Sondringen mellem, om der er tale om vedligeholdelse eller forbedring, følger den normale son- dring i loven. Læs yderligere herom i afsnit 16.4 Indregning af materielle aktiver . Det betyder, at omkostninger til vedligeholdelse skal indregnes i resultatopgørelsen, mens forbed- ringer indregnes som aktiver i balancen. Når omkostningerne vedrører ejendommen, er denne praksis gældende, uagtet hvilken værdian- sættelsespraksis der anvendes på ejendommen.

Kontanttilskud til byfornyelse

Tilskud til flerårigt byggeprojekt

Tilbage- betaling

Vedligeholdelsesomkostninger anses generelt for at være omkostninger til at opretholde aktivets stand.

Vedlige- holdelse

I resultatopgørelsen anbefales det, at vedligeholdelsesomkostninger opdeles i to særskilte poster:

► Vedligeholdelse, løbende ► Vedligeholdelse, genopretning og renovering.

Opdelingen anbefales af hensyn til nøgleoplysning M1 og M2, som er særligt krævede nøgleoplys- ninger for andelsboligforeninger. Læs yderligere herom i afsnit 45.11. Regnskabsposten "Vedligeholdelse, løbende" anbefales anvendt, hvis karakteren af omkostningen er almindelig og en løbende omkostning til at opretholde aktivets stand. Regnskabsposten "Vedligeholdelse, genopretning og renovering" anbefales anvendt, hvis karakte- ren af omkostningen er til planlagte opgaver af større omfang, eller hvis omkostningerne opstår ved fordeling af byggesagsomkostninger mellem vedligeholdelse og forbedring. Sker en sådan

788 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease