Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
med uafhængige parter. Begrebet »sædvanlige forretningsmæssige dispositioner« er et fleksibelt og dynamisk be- greb, der vil kunne ændre sig over tid.
Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette er også et krav for vilkårene i transaktionen. Beta- lingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, på hvilke tilsvarende transaktio- ner sædvanligvis gennemføres overfor tredjemand. Som udgangspunkt er det alene lån m.v., der er ydet i overensstemmelse med reglerne i § 206, stk. 2, § 210, stk. 2, og § 214, stk. 1, i forslaget til selskabsloven, der medfører pligt til at etablere en reserve som fastsat i den foreslåede § 35 a, stk. 1. Har selskabet derimod ydet lån eller stillet sikkerhed i strid med de nævnte regler, skal lånet straks tilbagebetales til selskabet, og sikkerhedsstillelsen skal straks bringes til ophør. Som udgangspunkt skal der derfor ikke etableres en reserve i sådanne tilfælde. Der er dog den undtagelse, at sikkerhedsstillelse, der er ydet i strid med forslaget til selskabsloven, kan blive bin- dende for selskabet, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med loven. Af den grund foreslås det i § 35 a, stk. 3, at en sikkerhed, som er stillet i strid med de anførte bestemmelser i forslaget til selskabsloven, skal optages som en bunden reserve i balancen, hvis selskabet er bundet af sikkerhedsstillelsen i henhold til § 215, stk. 3, i forslaget til selskabsloven. § 35 a, som er placeret i regnskabsklasse B (små virksomheder), vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regn- skabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og D (statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdi- papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land) via henvisningsreglerne i henholdsvis § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1.
Bestemmelsen vil tillige gælde for udarbejdelse af koncernregnskab via den gældende henvisning i § 119, stk. 1.
Ændringsforslag Til den foreslåede § 35 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 210, stk. 2,«. Til den § 35 a udgår stk. 2
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Bemærkninger til ændringsforslag De foreslåede ændringer til § 35 a i årsregnskabsloven er en konsekvens af ændringerne til § 210 i forslaget til selskabsloven. Ændringerne indebærer, at lempelserne med hensyn til lån m.v. fra et selskab til selskabets kapital- ejere og ledelsesmedlemmer samt disses nærtstående udgår af forslaget således, at det gældende forbud mod så- danne lån m.v. videreføres. Dog opretholdes muligheden for at yde økonomisk bistand til erhvervelse af kapitalan- dele i selskabet efter § 206, stk. 2, i forslaget til selskabsloven. Kravet til etablering af reserve for de selskaber, som anvender denne mulighed, opretholdes derfor i den foreslåede § 35 a i årsregnskabsloven. Gældende bestemmelse § 35 b. Aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. defi- nitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk. 2. Stk. 2. Virksomheden skal omklassificere et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs fra posten »Overført overskud« eller en anden post, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Re- serve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang virksom- hedskapitalen og overkursen indbetales til virksomheden .
950 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease