Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
en nettopostering under egenkapitalen, jf. nr. 2.
Virksomheden bør anvende den præsentation, som bedst afspejler betingelserne for den ikke indbetalte kapital. Herunder skal der tages hensyn til, om værdien af tilgodehavendet kan måles pålideligt.
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at opgøre det beløb, der skal indregnes som et aktiv, ved bruttopræsentation. Det skyldes, at der reelt er tale om et rentefrit lån. Det kan derfor i nogle tilfælde være vanskeligt at opgøre værdien af dette pålideligt. Dette er primært tilfældet, når indbetalingstidspunktet ikke kendes. Derfor giver forslaget mulighed for, at virksomheden i stedet kan indregne ikke indbetalt virksomhedskapital som en nettopostering under egenkapitalen (nettopræsentation). Når tilgodehavendet vises netto, påvirkes den samlede egenkapital ikke, før midlerne er indbetalt. Indbetaling af virksomhedskapital indregnes fuldt ud, så kapitalforhøjel- sen fremgår tydeligt i balancen. Samtidig fratrækkes der dog under egenkapitalen et beløb svarende til den kapital, som ikke er indbetalt. Regnskabsskemaerne i bilag 2, 1. skema for balance i kontoform og 2. skema for balance i beretningsform, indehol- der allerede nu posten »Krav på indbetaling af virksomhedskapital« under Omsætningsaktiver, II Tilgodehavender, post 6. Denne post er alene relevant ved bruttopræsentation.
Posten »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital« findes derimod ikke i regnskabsskemaerne i dag. Denne post foreslås derfor indført i forslagets § 1, nr. 37 og 38.
Bestemmelsen i stk. 2 finder anvendelse for virksomheder, som anvender bruttopræsentation. Bestemmelsen er udformet efter samme model som den foreslåede § 35 a, stk. 1. Når et selskab giver henstand med indbetaling af selskabskapitalen, er der i realiteten tale om et lån til kapitalejerne. De samme synspunkter, som er anført i bemærk- ningerne til § 35 a, stk. 1, gør sig derfor også gældende her.
Ligesom reserven for andre lån m.v. til kapitalejere kan denne reserve således ikke overføres til selskabskapitalen.
Når tilgodehavendet hos kapitalejerne indregnes som et aktiv i balancen, forøges egenkapitalen, og det fremgår tydeligt for regnskabsbrugerne, at der er tale om midler, som er til virksomhedens rådighed.
Det samlede beløb, som ikke er indbetalt, skal fratrækkes de reserver, som kan benyttes til udbytte.
Bestemmelsen i stk. 3 finder anvendelse for virksomheder, som anvender nettopræsentation. Bestemmelsen sikrer, at der er de samme krav til binding, uanset om en virksomhed vælger bruttoeller nettopræsentation.
Ved nettopræsentation fratrækkes den manglende indbetaling direkte i virksomhedskapitalen. Reserven for ikke indbetalt kapital består herefter alene af den manglende indbetalte selskabskapital.
§ 35 b, som er placeret i regnskabsklasse B (små virksomheder), vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regn- skabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og D (statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdi- papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land) via henvisningsreglerne i henholdsvis § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1.
Bestemmelsen vil tillige gælde for udarbejdelse af koncernregnskab via den gældende henvisning i § 119, stk. 1. Kravene om binding er dog ikke relevante for koncernregnskabet, jf. § 18, stk. 3.
Ændret ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 § 35 b, stk. 1, affattes således:
952 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease