Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
kursgevinst eller -tab fra det finansielle aktivs aktuelle værdi på anskaffelsestidspunktet op til eller ned mod kurs pari på tidspunktet for aktivets udløb. Normalt – som også fremhævet af IAS 39 — beregnes bevægelserne på basis af en konstant effektiv rente. De årlige ændringer af kursværdien som følge af løbetidsforkortelsen (matematisk kursre- gulering) opgøres på grundlag af anskaffelsesbeløbet, som hvert år reguleres i takt med forkortelsen af restløbeti- den. Hvor der ikke forekommer sådanne værdibevægelser, fx i værdipapirer med variabel rente, er beregningen ukom- pliceret, fordi der ikke skal tillægges eller fradrages værdibevægelser. Her bliver der i realiteten tale om måling til kostpris eller nettorealisationsværdi. For fx kortfristede tilgodehavender fra salg eller tjensteydelser vil kravet om amortiseret kostpris ikke medføre reelle ændringer i gældende regnskabspraksis. Det forudsættes naturligvis, at afdrag og nedskrivninger — altså udover en nedadgående værdibevægelse som følge af værdiforskellen på tidspunkterne for anskaffelse og udløb — fragår et finansielt aktivs værdi, jf. her definitionen i bilag 1, D, nr. 1. Dette kan illustreres ved anskaffelse af obligationer, hvor obligationer med en nominel rente under den effektive markedsrente handles til kurser under pari, uanset de indfries til pari. Omvendt handles obligationer med en nominel rente over den effektive markedsrente til kurser over pari. Frem mod tidspunktet for udtrækning vil kursen med uændret effektivt renteniveau gradvis nærme sig pari og det er denne kursregulering, der skal opgøres og indregnes hvert år efter metoden i forslaget. Der foretages her en op- eller nedskrivning af anskaffelsesværdien, således at forskellen mellem denne og pariværdien systematisk indsnævres over obligationens løbetid. Hvor der forudsættes en konstant effektiv rente, vil opgørelsen af den matematiske kursregulering være upåvirket af svingninger i markedsrenten. Ved udtræk i perioden skal der opgøres en gevinst eller et tab i forhold til den regu- lerede værdi.
For finansielle forpligtelser, fx i form af obligationslån, er det forskellen mellem obligationernes hovedstol og kurs- værdien på optagelsestidspunktet, der skal kursreguleres (amortiseres) over lånets løbetid.
Denne værdiansættelsesmetode har i øvrigt i mange år været anvendt af danske livsforsikringsselskaber i forbin- delse med værdiansættelse af fastforrentede værdipapirer.
I henhold til forslagets stk. 3 gælder kravet om måling til dagsværdi eller amortiseret kostpris dog ikke kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Se dog forslagets § 84, stk. 5. Disse aktivposter kan måles til kostpris, jf. § 36, opskrives til dagsværdi, jf. §§ 41 og 46, eller måles til indre værdi, jf. § 84. Uanset valg af måle- grundlag, skal målingen ske systematisk og konsekvent, jf. § 7, stk. 5, sidste pkt. Egne kapitalandele skal måles til kostpris, i det omfang de aktiveres efter forslagets § 35.
Lovbemærkninger til ændringsforslag Lovforslagets § 37 forudsætter ændringer i 4. og 7. direktiv. Europa-Kommissionen har fremsat forslag om disse ændringer, således at medlemsstaterne kan foreskrive eller tillade anvendelse af dagsværdier for en række finan- sielle aktiver og forpligtelser. Direktivændringen må antages at have nået sin endelige form og forventes gennemført i sommeren 2001. Under arbejdet er der fremkommet ændringer til forslaget, der nødvendiggør tilpasning af lov- forslaget. Ikke alle ændringer behøver dog at blive gennemført med det samme, men ændring af direktivets artikel 42 a om, hvilke aktiver og forpligtelser, der kan anvende dagsværdi m.v., nødvendiggør ændring af § 37. Ændringsforslaget fastholder bestemmelsens struktur. Stk. 1 omfatter som udgangspunkt alle finansielle aktiver, herunder afledede finansielle instrumenter, fx optioner og futures. Ved en henvisning til stk. 2 fremgår det af 1. pkt., at udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, og som ikke indgår i en handelsbe- holdning, samt finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter og som beholdes til udløb, ikke må måles til dagsværdi. Kapitalandele som begreb kan ikke holdes til udløb og skal derfor altid optages til dagsværdi, medmindre de er omfattet af undtagelserne i stk. 3. Endvidere skal finansielle forpligtelser, der indgår i en
960 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease