Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, også måles til dagsværdi. Forslaget er her i overensstem- melse med ovennævnte direktivforslag og med IAS 39.
Ændringsforslagets stk. 1, 3. pkt., skyldes, at direktivforslaget blev tilpasset, fordi man ikke fandt det hensigtsmæs- sigt at overlade det til den enkelte virksomhed at bestemme, om den anvendte metode kan anerkendes konkret. Virksomheden skal altså kunne henvise til metoder, der er almindeligt anerkendte. Stk. 1, 4. pkt., er omformuleret for at tydeliggøre, at såvel aktiver som forpligtelser skal måles til kostpris, hvis det ikke kan lade sig g øre at finde en salgspris for dem. Ændringsforslagets stk. 2 behandler de finansielle poster, der ikke må måles til dagsværdi efter direktivændringen, men skal måles til amortiseret kostpris. Direktivændringen omtaler ikke udtrykkeligt amortiseret kostpris, men det antages i almindelighed, at direktivet tillader anvendelse af dette målegrundlag på linje med almindelig kostpris. Amortiseret kostpris er derimod foreskrevet i IAS 39. Se her også definitionen i lovfor slagets bilag 1, D, nr. 1. Udlån og tilgodehavender i nr. 1 er tilgodehavender, der opstår, når virksomheden modtager vederlag for sine varer m.v., eller som følge af virksomhedens långivning i forbindelse med sine aktiviteter. Stk. 3 er udvidet i overensstemmelse med direktivforslaget. Det nye nr. 4 er fastsat i direktivforslagets art. 42 a, stk. 4, med en meget bred formulering, der tillader medlemsstaterne at foreskrive særlige undtagelser for finansielle instrumenter, hvis særlige karakter ud fra almindelige betragtninger taler for ikke at anvende dagsværdi. Efter di- rektivudkastets forarbejder kan det fx være kapitalandele i virksomheden, som udstedes til medarbejdere under en særlig ordning, rettigheder og forpligtelser under forsikringskontrakter, finansielle garantier eller kontrakter, der forudsætter betaling, der er afhængig af fysiske eller klimatiske hændelser. Desuden indeholder direktivudkastet i samme artikels stk. 5 en mulighed for medlemsstaterne til at bestemme, hvorvidt virksomhederne kan eller skal måle instrumenter, der opfylder betingelserne for en afdækket post i henhold til et afdækningssystem baseret på dags- værdi til bestemte beløb, som kræves efter det pågældende system. Da det ikke er muligt i lovforslaget at fastsætte regler for alle disse muligheder, foreslås det at lade Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte mulighederne i be- kendtgørelse efter behov. Da der er tale om implementering af en direktivbestemmelse om anvendelsesområdet, kan denne regulering ikke ske ved regnskabsstandard.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 37, stk. 1, 2. og 4. pkt., ændres »velfungerende« til: »aktivt«.
Lovbemærkninger Den gældende § 37 i årsregnskabsloven fastsætter, hvilke finansielle instrumenter der skal måles til dagsværdi.
Stk. 1 fastsætter tillige, hvordan dagsværdi skal beregnes. Herunder fremgår det, at det bedste udtryk for dagsvær- dien er salgsværdien på et velfungerende marked.
Det foreslås, at begrebet velfungerende marked i § 37, stk. 1, 2. og 4. pkt., ændres til aktivt marked.
Samtidig foreslås det i forslagets § 1, nr. 178, at der indsættes en definition af aktivt marked i lovens bilag 1, A. Et aktivt marked defineres som et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstræk- kelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger. Baggrunden for ændringen er, at den internationale regnskabsstandard IFRS 13 anvender udtrykket aktivt marked med samme betydning som velfungerende marked i årsregnskabsloven. Ved at anvende samme begreb i årsregn- skabsloven som i IFRS undgås det, at der opstår usikkerhed omkring, hvorvidt definitionen i årsregnskabsloven afvi- ger fra definitionen i IFRS.
De hidtil gældende bemærkninger til § 37, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 37, stk. 1: Folketingstidende 2000-
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 961
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease