Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

I § 43 a, stk. 6, 4. pkt., ændres »en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for« til: »en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for kapi- talinteressen eller«.

Lovbemærkninger Vælger en virksomhed at indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter indre vær- dis metode, jf. lovens § 43 a, stk. 1, 1. pkt., skal denne metode som udgangspunkt anvendes ved indregning af samtlige dattervirksomheder eller samtlige associerede virksomheder. Som en undtagelse hertil kan en virksomhed dog ifølge § 43 a, stk. 6, 1. pkt., undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virk- somhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte.

Ifølge § 43 a, stk. 6, 4. pkt., kan en regulering for en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selvom denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.

Det foreslås at ændre § 43 a, stk. 6, 1. og 4. pkt., så bestemmelserne udover at omhandle dattervirksomheder og associerede virksomheder tillige omhandler kapitalinteresser. Kapitalinteresser foreslås sidestillet med associerede virksomheder i forhold til, hvilke kapitalinteresser virksomheden kan undlade at bruge indre værdis metode på og i forhold til muligheden for at anvende regnskaber med forskelligt regnskabsår som grundlag for indregningen og målingen. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, om tilpasning af årsregnskabsloven til regnskabs- direktivet, for så vidt angår indførelse af »kapitalinteresser« som en ny aktivgruppe samt ændring af definitionen af »associerede virksomheder« og lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter en virksomhed kan indregne kapitalinteresser til indre værdi.

Omsætningsaktiver

Gældende bestemmelse § 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Stk. 2. Kostprisen for omsætningsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende omsætningsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostpri- sen. Stk. 3. Distributionsomkostninger må ikke indregnes i kostprisen, jf. stk. 1 og 2.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indreg- nes i kostprisen.

Lovbemærkninger Forslagets § 44 om kostprisen for omsætningsaktiver er en pendant til § 40 om anlægsaktiver. Den viderefører

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 997

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease