Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bestemmelsen giver også mulighed for i kostprisen at indregne renter af kapital, der er medgået til finansiering af varer — herunder igangværende arbejder for fremmed regning — hvis renterne vedrører fremstillingsperioden.
Det foreslåede stk. 3 bestemmer, at distributionsomkostninger ikke må indregnes i kostprisen. Distributionsomkost- ninger omfatter bl.a. omkostninger afholdt med henblik på salget, herunder salgsfremmende aktiviteter og ordreop- tagelse samt omkostninger ved forsendelse af varer til kunder. Det foreslås, at § 44, stk. 1 og 3, i den nye affattelse af § 44 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabs- klasse B, C og D som hidtil, mens valgmuligheden i stk. 2 alene skal gælde for regnskabsklasse B. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D har således fortsat pligt til at indregne indirekte produktionsomkostninger i hen- hold til § 82, som ændret i forslagets § 1, nr. 106. Det foreslås, at bestemmelserne i § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, der fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der gælder for regnskabsklasse C og D, ændres i overensstemmelse hermed. Der henvises til forslagets § 1, nr. 99 og 136.
Gældende bestemmelse § 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balanceda- gen.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balanceda- gen.
Lovbemærkninger Forslagets § 45 viderefører i moderniseret form nugældende lovs § 32, stk. 1, der giver praktiske regler for målingen af varebeholdningers værdi.
Det gøres her muligt at finde en tilnærmet værdi på de enkelte vareenheder. Optælling af antallet af vareenheder skal fortsat ske internt.
Virksomheden kan hér lægge til grund, at varelageret består af de sidst ankomne varer inden for hver varetype (FIFO — først-ind-først-ud), eller en blanding af de varer, der er leveret (gennemsnitsmetoden). Virksomheden har mulighed for at vælge en anden lignende opgørelsesmetode. Det er præciseret, at metoden i så fald skal afspejle værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen. Det betyder, at et fåtal af virksomheder — som også forudsat under gældende lov — kan benytte LIFO-metoden, som forudsætter, at de ældste varer hele tiden ligger på lager.
Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 40, stk. 1.
Gældende bestemmelse § 46. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37, 37 a eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 999
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease