Byrådets møde 2008

173. Udmøntning af ældrepuljen for 2008

Sagsbeh.: Inge Selch

Sagsnr.: 2007-27151

Sagsfremstilling I lighed med udmøntning af ældrepuljen for 2007 skal der i 2008 tages stilling til, hvordan tilskuddet for 2008 på 6.720.000 kr. skal anvendes. Næstved Kommune modtog den 20. november 2006 brev fra Socialministeriet vedr. udmøntning af ældrepulje for 2007 jf. bilag. Der er tale om en pulje på 500 mio. kr. til bl.a. ansøgningspulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp. For at få del i ældrepuljen skal kommunerne på forhånd angive, hvordan kommunen vil anvende alle de tildelte midler til at styrke kvaliteten i ældreplejen. I brevet er der vedlagt et skema, hvori kommunen skal angive inden for hvilke områder, kommunen vil iværksætte initiativer, og hvor meget man ønsker at bruge inden for hvert initiativ. Det forudsættes, at alle procedurer omkring midlerne er de samme i hele perioden.

Kommunen skal derfor i lighed med 2007 til Velfærdsministeriet fremsende forslag til anvendelse af ældrepuljemidlerne.

Næstved Kommune har kontaktet Velfærdsministeriet, som har svaret den 4. marts 2008 i en mail:

…. at midlerne vedrørende 2008 skal anvendes inden for den samme centralt fastsatte områder som midlerne for 2007. Midlerne skal altså bidrage til at skabe gode og værdige forhold for de ældre.

Midlerne udbetales i lighed med bloktilskudsmidler.

Forvaltningen foreslår, at de tildelte midler, i alt 6.720 mio. kr. udmøntes som følger:

 Fortsat, - Implementering af delvis leve- bo- konceptet på Marskgården, Ny Holstedhjemmet, Munkebo, Helgesvej, Birkebo og Birkebjergcentret, - svarende til 5,22 mio. kr.  1,5 times ekstra rengøring i 2008 til de ca. 2360 borgere, der modtager denne ydelse, - svarende 1,1 mio. kr.  Pilotprojekt vedr. velfærdsteknologi, herunder støvsugerrobotter, - svarende til 0,4 mio. kr. Det skal bemærkes, at Byrådet i gl. Næstved april 2005 vedtog en principbeslutning om, at alle plejeboliger i gl. Næstved omdannes til leve– og bo miljøer. Denne beslutning vil for nogle af de svageste ældre betyde et kvalitetsløft på området vedr. pleje og omsorg. Der blev ikke taget stilling til de budgetmæssige konsekvenser. Økonomi Afvikling af aktiviteterne sker indenfor de budgetmæssige rammer. Økonomiforvaltningen bekræfter, at midlerne er budgetlagt i Næstved Kommunes budget på funktion 07.62.86 Særligt tilskud med 6.720.000 kr.

Byrådet 16.06.2008

411

Made with FlippingBook - Online magazine maker