174. Ændring af styrelsesvedtægter for kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje
Sagsbeh.: Bente Møller
Sagsnr.: 2008-16369
Sagsfremstilling Med ikrafttræden af den nye dagtilbudslov er der behov for ændring af styrelsesvedtægterne for de kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje i Næstved Kommune.
Udvalg for Børn og Familie har på møde den 2. april 2008 besluttet at sende udkast til ændrede vedtægter til høring i de respektive forældrebestyrelser.
Vedtægterne har nu været til høring. Der vedlægges opsamling af høringssvarene samt Daginstitutionsafdelingens kommentarer hertil.
Vedtægterne foreslås tilrettet jfr. bilaget med opsamling af høringssvar.
Vedr. madordninger foreslår Daginstitutionsafdelingen, at dette punkt slettes, og at der ikke træffes politiske beslutninger om, at de enkelte forældrebestyrelser kan beslutte at indføre madordninger på egen institution, før vi kender konsekvensen af finanslovens bestemmelser om, at der senest fra 1. januar 2010 skal tilbydes forældrefinansierede madordninger til alle børn i vuggestuer og børnehaver.
Lovgrundlag Dagtilbudsloven.
Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Opsamling af høringssvar
Udkast til styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Næstved Kommune Udkast til styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Næstved Kommune
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at 1. forslag til styrelsesvedtægter godkendes 2. der først træffes beslutning om madordninger, når konsekvensen af den nye finanslov er kendt og cirkulære/vejledninger er udsendt.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 21.05.2008 Anbefales.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 09.06.2008 Indstillingens punkt 1. anbefales.
Byrådet 16.06.2008
414
Made with FlippingBook - Online magazine maker