Byrådets møde 2008

182. Forslag til lokalplan 1.C4.1 for et område til centerformål i Mogenstrup

Sagsbeh.: Jean-Pierre Van Tittelboom

Sagsnr.: 2008-26341

Sagsfremstilling Næstved Byråd har solgt det gl. kommunekontor i Mogenstrup til Amstrup & Baggesen, med den forudsætning, at der udarbejdes en lokalplan, som muliggør etableringen af en detailhandelsbutik på ca. 1000 m 2 . (Netto).

Etableringen af en butik kræver en ændring af kommuneplanrammerne, da området i dag udelukkende kan anvendes til offentlige formål.

Derfor har Forvaltningen annonceret i uge 3 i 2008 efter gode ideer (før offentlighedsfase). Der er indkommet to forslag med ønsker om etablering af et motionscenter på området.

I samarbejde med bygherren og dennes konsulenter er der nu udarbejdet et forslag til lokalplan sammen med et kommuneplantillæg.

Lokalplanforslaget fastlægger anvendelsen til centerformål, herunder butikker, kontorer, erhvervsvirksomheder og andre tekniske anlæg i forbindelse hermed.

Bygherren havde oprindelig et ønske om etablering af et tankanlæg, men det er udgået fra planen, da det er uforeneligt med sikkerhedsafstande til de nærliggende vandindvindingsboringer.

Vejadgang til området er flyttet fra Lovvej til Mogenstrup Parkvej, og der etableres store parkeringsarealer foran byggeriet.

Bebyggelsesprocent må maksimalt være 40, og butiksarealet må ikke overstige 1000 m 2 . En del af de eksisterende bygninger rives ned for at give plads til nybyggeriet.

Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse i området, og der er derfor stillet krav til materialerne for de udvendige bygningssider. Saddeltage skal være mellem 25 og 50 grader med det vandrette plan. Mindre bygninger kan etableres med fladt tag. Bebyggelsen må højst være 8,5 m.

Der er også stillet krav til randbeplantning mod de omgivende veje.

Der ligger vandindvindingsboringer lige på den anden side af Mogenstrup Parkvej.

Sammen med lokalplanforslaget er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 3 til Fladså Kommuneplan 2005-2017, som ændrer områdets anvendelse til centerformål med nyt rammeområdenummer 1.C4. (bagerst i hæftet).

Lovgrundlag Planloven. Gennemførelsen af projektet kræver udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

Byrådet 16.06.2008

434

Made with FlippingBook - Online magazine maker