Byrådets møde 2008

185. Kollektiv trafik, godkendelse af bushandleplan

Sagsbeh.: Ole Jakobsen

Sagsnr.: 2007-40990

Sagsfremstilling På baggrund af Udvalgets beslutning den 11. december 2007 om at arbejde videre med scenarie B i forslaget til bushandleplanen - en harmonisering af den kollektive trafik primært med udvidet betjening i weekend og aftentimerne samt ændring af rute 75 (Næstved-Fensmark) til bybus - er der udarbejdet et udkast til en bushandleplan, der efterfølgende har været i høring hos 83 parter/organisationer. Der er kun modtaget bemærkninger fra 7 høringsparter. Bemærkningerne er samlet i et notat sammen med COWI og Vej og Trafik’s kommentarer. Nettoudgiften til gennemførelse af scenarie B er beregnet til 1,95 mio. kr. Ved en evt. nedsættelse af antallet af afgange/ture i weekenden fra 7 til 4 afgange/dag, kan der, som beskrevet i handleplanen, opnås en besparelse på ca. 0,5 mio. kr.  Nettoudgiften til ændringen af rute 75 Fensmark fra lokalrute til bybuslinie er kalkuleret til ca. 300.000 kr. Økonomi  Økonomiafdelingen gør opmærksom på, at merudgifter, som følge af vedtagelse af bushandleplanen, skal finansieres inden for rammerne for budgetlægningen for 2009 og de efterfølgende år – d.v.s. at der skal findes reduktionsforslag på driftsbudgettet ud over Budgetstrategiens reduktionskrav på 2½ % af nettodriftsbudgettet.

Supplerende bemærkninger Direktionen har drøftet sagen den 2.4.2008.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag 

Bushandleplan 2009-2012.

 Notat med bemærkninger fra høringsgrupperne inkl. forvaltningens kommentarer.

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller: 1. at bushandleplan 2009-2012 godkendes, idet de rettelser og forslag fra høringsgrupperne, der er relevante og omkostningsneutrale for de valgte scenarier, indarbejdes. 2. at iværksættelsen af bushandleplanen afventer behandling af budgettet for 2009. 3. at det meddeles Movia, at der ikke kan tages stilling til iværksættelse af planen før vedtagelsen af budgettet for 2009.

Beslutning Udvalg for Teknik og Miljø, 27.05.2008

Byrådet 16.06.2008

440

Made with FlippingBook - Online magazine maker