Byrådets møde 2008

286. Harmonisering af regulativer for erhvervsaffald

Sagsbeh.: Tonny Andersen

Sagsnr.: 2008-50757

Sagsfremstilling 1. januar 2009 udløber Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensation fra kravet om serviceharmonisering af alle affaldsordninger inden for sammenlægningskommunerne. Det betyder, at der også skal være ens affaldsordninger og gebyrer for erhverv, og et regulativ gældende for hele kommunen. I dag har kommunen beskrevet affaldsordningerne i 5 forskellige affaldsregulativer for erhverv efter de gamle kommuner. Alle 5 regulativer er bygget op om en hoveddel med bilag og tillæg. Ideen med opbygningen er, at der i hoveddelen er samlet de juridiske hovedprincipper, der er fælles for alle affaldsfraktioner. Tillæggene anvendes til affaldsfraktioner/typer, der kræver mere detaljeret regulering og beskrivelse af affaldsordningerne. Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået affaldsregulativerne for erhverv med hovedvægten af arbejdet lagt på at undersøge tillæggene, fordi her kan der være kontraktlige bindinger eller gebyrer. Der er ikke konstateret bindinger eller væsentlige forskelligheder i regulativerne, se evt. bilagsnotat - oversigt over opbygning af regulativer for erhverv. Forslaget til harmoniseret affaldsregulativ for erhverv er opbygget på samme måde som tidligere regulativer, og der er taget udgangspunkt i gl. Næstved Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Det begrundes ud fra følgende:  Regulativet er allerede gældende for størstedelen af virksomhederne i kommunen og dermed vil ændringen ikke berøre flertallet af virksomheder,  Regulativet er løbende opdateret i henhold til gældende lovgivning  Informationssiderne om erhvervsaffaldet på internettet kan anvendes med det samme (erhvervsaffaldweb),  Mindst mulig ændringer i regulativet forud for nye tiltag som følge af regeringens forlig om den nye organisering af affaldssektoren. Ændringer i forhold til gl. Næstved Kommunes affaldsregulativ for erhverv fremgår af vedlagte rettelsesblad, samt tillæg 2 særlige bestemmelser for indsamlingsordning for dagrenovations-lignende affald(restaffald) fra erhverv. Regeringens forlig om den nye organisering af affaldssektoren indeholder en række nye tiltag med forudsat ikrafttrædelse 1.1.2009. De nye tiltag er ikke indarbejdet i regulativet, idet de endnu ikke er implementeret i dansk lovgivning (affaldsbekendtgørelsen), og dermed mangler det juridiske grundlag for indarbejdelsen. Regulativet skal i 4 ugers offentlig høring, før det kan endeligt vedtages af Byrådet, idet det ikke er beskrevet i en kommunal affaldsplan, som borgere og virksomheder på forhånd har haft lejlighed til at udtale sig om (”Århuskonventionen”). Regulativet forventes at træde i kraft 1.1.2009.

Byrådet 27.10.2008

679

Made with FlippingBook - Online magazine maker