Byrådets møde 2019

Sak 53: Foreløbig godkendelse af kommunens regnskab for 2018

00.32.10-S00-3-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 08.04.2019 Byrådet (foreløbigt godkender og oversender til revision), 23.04.2019

Regnskabet for 2018 er afsluttet og kan foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen. Regnskabet viser samlet et underskud på 65,1 mio. kr., der primært stammer fra finansiering/indtægter. Der er underskud på Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge på samlet 20,1 mio. kr. efter tilførsel af et engangsbeløb på 15,7 mio. kr. i 2018. Der er derimod overskud på Arbejdsmarked, Aktivitetsbestemt medfinansiering samt de fleste øvrige driftsområder. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Regnskab 2018 foreløbigt godkendes og oversendes til revision 2. Afskrivninger foretaget af SKAT på 11.905.956 kr. på restancer, der lovgivningsmæssigt ikke længere må opkræves, tages til efterretning 3. Afskrivninger foretaget af kommunen på 7.590.561 kr. på restancer, der lovgivningsmæssigt ikke længere må opkræves, tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget, 08.04.2019 Ad 1: Anbefales.

Ad 2: Til efterretning. Ad 3: Til efterretning.

Byrådet, 23.04.2019 Anette Brix, Jørgen Christiansen, Sebastian Mylsted-Schenstrøm og Helge Adam Møller var fraværende. Ad 1: Godkendt. Ad 2 og 3: Til efterretning. Sagsfremstilling Regnskab 2018 har et samlet underskud på 65,1 mio. kr. Det skyldes primært, at kommunen har fået 53,1 mio. kr. mindre i indtægt på skatter og tilskud samt optaget lån for cirka 10 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Derudover er der fortsat budgetudfordringer på Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge, som samlet kommer ud med et underskud på 20,1 mio. kr. efter tilførsel af et engangsbeløb i 2018 på 15,7 mio. kr. Underskuddet bliver eftergivet i forbindelse med regnskabsafslutningen, jf. budgetforliget for 2019.

Der er overskud på langt de fleste af de øvrige områder. Arbejdsmarkedsområdet kommer ud med overskud på 40,5 mio. kr. efter afregning af midtvejsregulering på 30 mio. kr. og Aktivitetsbestemt medfinansiering (sundhed) kommer ud med et overskud på 19,4 mio. kr., hvilket er meget positivt. Det er tredje år i træk, at de to områder – der tidligere har haft store underskud – kommer ud med et flot regnskabsresultat.

Made with FlippingBook - Online magazine maker