Byrådets møde 2019

Sak 58: Ansøgning om godkendelse af skema B til omfattende renovering af Skovparken

03.02.00-P19-3-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 08.04.2019 Byrådet (godkender), 23.04.2019

Byrådet godkendte den 10. oktober 2017 skema A til en helhedsplan til gennemførelse af nødvendige opretningsarbejder og forbedringsarbejder for Lejerbos afdeling, Skovparken, og gav tilsagn om at stille de nødvendige kommunale lånegarantier. Byrådet gav endvidere tilsagn om at deltage i femtedelsordningen med 400.000 kr. - ydet som lån med rente- og afdragsfrihed i 5 år.

Anlægsarbejderne har nu været i udbud, og Lejerbo søger, på baggrund af den afholdte licitation, om Byrådets godkendelse af skema B, så de planlagte arbejder kan sættes igang. Sagen godkendes udelukkende af Byrådet, fordi der ikke forekommer overskridelser i forhold til tilsagnet fra Landsbyggefonden på grundlag af det godkendte skema A. INDSTILLING Administrationen indstiller,

1. at skema B for støttede og ustøttede arbejder godkendes for Lejerbos afdeling, Skovparken. Dermed godkendes, at der kan optages et støttet lån på 176.235.809 kr. og et ustøttet lån på 72.179.000 kr. med pant i afdelingens faste ejendom.

2. at det givne tilsagn om den fornødne kommunale regaranti efter almenboliglovens § 91, stk. 6-9 opretholdes. Garantien er foreløbig opgjort til 96,29 % af det støttede lån på 176.235.809 kr., i alt 169.697.460 kr.

3. at tilsagn om et lån på 400.000 kr. til femtedelsordningen vedstås Beslutning

Økonomiudvalget, 08.04.2019 Hanne Sørensen var fraværende. Ad 1 – 3: Anbefales.

Byrådet, 23.04.2019 Anette Brix, Jørgen Christiansen og Sebastian Mylsted-Schenstrøm var fraværende. Ad 1-3: Godkendt. Sagsfremstilling

Made with FlippingBook - Online magazine maker