Sak 67: Præcisering af administrationsgrundlag for opkrævning af deltagerbetaling
81.14.00-P21-2-18 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 23.04.2019
Byrådet godkendte den 30. januar 2018 administrationsgrundlag for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelser til folkevalgte og politisk udpegede ikke folkevalgte personer. Byrådet godkendte i den forbindelse, at der skal opkræves kursusbetaling fra medlemmer, som melder fra til et kursus efter bindende tilmelding er foretaget af medlemmet, eller som udebliver fra kursusdeltagelse uden gyldig grund hertil. Som gyldig grund anses en grund, der kan sidestilles med lovlig forfaldsgrund. For at administrationen kan administrere denne beslutning, bedes Byrådet forholde sig til hvad der kan sidestilles som lovlig forfald. Endvidere beder administrationen Byrådet om at forholde sig til hvor længe man skal stå til rådighed, såfremt man er udpeget som personlig stedfortræder. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter: 1. hvad der kan betragtes som gyldig fraværsgrund ved afmelding til kurser/konferencer o.lign. og 2. hvor længe en personlig udpeget stedfortræder skal kunne træde til. Beslutning Byrådet, 23.04.2019 Anette Brix, Jørgen Christiansen og Sebastian Mylsted-Schenstrøm var fraværende. Ad 1: Som gyldig fraværsgrund betragtes sygdom hos medlemmet eller nærtstående familiemedlem. Ad 2: Stedfortræderen skal kunne forvente at træde til op til 3 uger før kurset/konferencen.
Økonomiudvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående. Sagsfremstilling
I forbindelse med at Byrådet behandlede og godkendte administrationsgrundlaget for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelser til folkevalgte og politisk udpegede ikke folkevalgte personer (sag nr. 79 af den 30. januar 2018), besluttede Byrådet samtidig at medlemmer skal opkræves deltagerbetaling for kursusdeltagelse, såfremt et medlem melder fra til et kursus efter bindende tilmelding er foretaget uden, at medlemmet har en gyldig grund hertil, eller medlemmet udebliver fra kursus uden en gyldig grund hertil.
Bindende tilmelding fra kursus- og konferenceholders side er meget forskellig. Ved f.eks. konferencer med overnatning i KL's regi, er betalings- og annulleringsbetingelserne således, at der frem til 180 dage (6 måneder) før ankomst frit kan afbestilles.
Made with FlippingBook - Online magazine maker