Byrådet, 28.05.2019 Ad 2-3: Godkendt. Sagsfremstilling Baggrund DSB ønsker at placere et nyt værksted i Næstved og har anført følgende grunde for ønsket:
1. Der er god banekapacitet på Næstved Station. 2. Der er tilstrækkelig banekapacitet på sporet nord og syd for byen. 3. Næstved udgør et fremtidigt knudepunkt for regional og international togtrafik.
Næstved Kommune har modtaget tre placeringsønsker fra DSB, som Administrationen har gennemgået i forhold til eksisterende bindinger, hvad angår trafik, naturforhold, landskab, boliger, råstoffer mm. På baggrund af denne gennemgang er en placering ved Fladsågård den af de tre placeringsønsker, som der er knyttet færrest bindinger til og derfor umiddelbart er den mest velegnede af de tre.
DSB har i januar 2019 indgået aftale med Fladsågårds ejere om en betinget købsaftale.
Økonomiudvalget er blevet orienteret om projektet på udvalgets møde den 9. januar 2019 (sag nr. 3). Byrådet fik notat om projektet forud for informationsmødet den 14. marts 2019.
Næstved Kommune og DSB har været i dialog med Lokalråd Fladså og Myrup Bylaug om projektet, og der er blevet afholdt et offentligt informationsmøde den 14. marts 2019 i Fladså Hallen.
Området Området, som der ønskes planlagt for, er beliggende i det åbne land nord for Mogenstrup på et areal mellem Præstø Landevej og jernbanen umiddelbart syd for de fredede arealer ved Mogenstrup Ås, jf. bilag 2.
Området omfatter ca. 70 ha af ejendommen Fladsågårdsvej 11, en del af matr. 1a Fladså By, Mogenstrup og del af matr.1s Myrup By, V. Egesborg. Hele arealet er beliggende i landzone.
Området er omfattet af landbrugspligt. I området findes et beskyttet vandhul og to beskyttede vandløb. En del af området er omfattet af skovbyggelinje. En stor del af området er i Råstofplan 2016 for Region Sjælland udpeget som interesseområde for udgravning. Ud over dette findes der i områdets vestlige del to bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 3.
Disse problemstillinger skal løses, før lokalplanen kan vedtages. Administrationen vurderer, at dette er muligt.
Formål
Made with FlippingBook - Online magazine maker