Som følge af tilstandsvurderingen har administrationen fået udarbejdet et udbedringsforslag, som omfatter en komplet udskiftning af tagdækningen inkl. undertag, tagrender og nedløb samt efterisolering af vandret dæk i tagrum i det omfang, det er økonomisk rentabelt. Bygningen 8 tallet vil være totaloverdækket i byggeperioden. Notatet vedlægges sagen som bilag 2.
Administrationen har bedt Lyngkilde Rådgivende ingeniører om at udarbejde en overordnet tidsplan for projektets gennemførelse. Som det fremgår af tidsplanen, vil der i perioden juni 2019 til oktober 2019 kunne blive udført hovedprojekt, afholdt licitation samt indgået aftaler med entreprenør. Projektet udbydes i hovedentreprise. Byggearbejderne forventes opstartet oktober 2019 og forventes at vare til og med marts 2020. Tidsplan vedlægges sagen som bilag 3.
Stillads, overdækning mm vil i byggeperioden hæmme udsyn fra bygningen og nedsætte dagslys indfald til bygningen. Da byggeperioden ligger om efteråret og hen over vinteren, forventes generne forholdsvis begrænset. Der må ligeledes påregnes en del støj i byggeperioden.
Administrationen undersøger i forbindelse med projekteringen af projektet, om en reducering af tagudhænget i den lille indergård vil tilvejebringe mere dagslys på anden sal og er arkitektonisk acceptabel. Der er tidligere foretaget reducering af tagudhænget i den store indergård. Økonomi Administrationen kan bekræfte, at der på anlægsbudgettet for 2019 er afsat et rådighedsbeløb på 8 mio. kr. til ovennævnte projekt. Bilag
Bilag 1 - Tilstandsvurdering Bilag 2 - Udbedringsforslag Bilag 3 - Tidsplan
Made with FlippingBook - Online magazine maker