spildevandet skal renses på henholdsvis Fuglebjerg, Menstrup og Vallensved renseanlæg.
I forbindelse med detailprojekteringen af kloakeringerne har NK-Spildevand A/S erfaret, at spildevandsmængderne fra byerne er så små, at der som følge af lav vandhastighed vil opstå driftsmæssige problemer med blandt andet sedimentering af materialer i trykledningen og dannelse af svovlbrinte.
NK-Spildevand A/S har foreslået Næstved Kommune, at problemet løses ved, at spildevandet renses lokalt i stedet for at blive pumpet til renseanlæggene. NK-Spildevands forslag er, at spildevandet fra Førslev, Skafterup og Nyrup renses lokalt i nedsivningsanlæg, og at spildevandet fra Holløse renses lokalt i et minirenseanlæg og ledes til Susåen i samme udløbspunkt som i dag.
Ændring af overløb fra Vester Egesborg I Tillæg nr. 6 til Spildevandsplanen 2012-2022 blev ca. 15 ejendomme langs Vester Egesborgvej mod Svenstrup taget ud af kloakopland. Det betyder, at de tekniske forudsætninger/begrundelser for at lede spildevandet fra Vester Egesborg via Svenstrup til Næstved renseanlæg er bortfaldet.
NK-Spildevand A/S ønsker i stedet at pumpe spildevandet til pumpestationen i Lov og videre til Næstved renseanlæg, da det giver en væsentlig reduktion i den afstand, spildevandet skal pumpes. Konsekvensen vil være, at overløb af spildevand fra Vester Egesborg flyttes fra Nylandskanalen til Lov Hovedgrøft/Kyllebækken. Begge vandløbssystemer har udløb i Dybsø Fjord.
Ændringen vil medføre, at den trykledning, der skal anlægges, samlet set vil blive 1,5 til 2 km kortere. De driftsmæssige problemer med blandt andet sedimentering af materialer i trykledningen og dannelse af svovlbrinte bliver herved reduceret.
Forslaget til tillægget skal sendes i 8 ugers offentlig høring og skal herefter behandles politisk igen.
Miljøscreening I forbindelse med miljøscreeningen af planen er de miljømæssige konsekvenser ved de ønskede ændringer vurderet. Overordnet set betyder alle løsningerne, at CO2-udledningen fra pumpning af spildevand vil blive reduceret væsentligt, samt at ændringerne ikke har negative miljømæssige konsekvenser for hverken grundvandet eller recipienterne.
Screeningen viser, at tillægget ikke skal miljøvurderes, da det ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
Miljøscreeningen kan påklages.
Udtalelse fra NK-Spildevand A/S NK-Spildevand A/S anbefaler godkendelse af Tillæg 8 til Spildevandsplanen.
Økonomiske oplysninger Ændringerne har ingen økonomisk betydning for Næstved Kommune eller de berørte borgere.
Made with FlippingBook - Online magazine maker