forhold til etablering af mulige ordninger til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed, og tjener dermed som et solidt grundlag for Næstved Kommunes overvejelser i denne henseende.
Offentligt ansatte har som udgangspunkt ret til at ytre sig om forhold, der vedrører deres arbejdsplads, såfremt de udtaler sig som privatpersoner og i øvrigt respekterer tavshedspligten, ikke afgiver urigtige oplysninger eller udtalelsen anses for æreskrænkende. Offentligt ansatte har ret til at videregive oplysninger til eksterne parter, hvis der er tale om ulovlig forvaltning eller misbrug af offentlige midler. Desuden har offentligt ansatte en udvidet, intern underretningspligt ved mistanke om ulovlige og uforsvarlige faglige forhold på arbejdspladsen. Den ansatte har ret til at indgive sin anmeldelse herom anonymt og anmeldelse må ikke sanktioneres af arbejdsgiver. Til at imødekomme potentielle anmeldelser fra ansatte, kan den enkelte myndighed træffe beslutning om etablering af en whistleblowerordning. Erfaringer med en sådanne ordninger er imidlertid relativt begrænsede, bl.a. fordi der er tale om forholdsvis få ordninger, der for manges vedkommende ikke har eksisteret særligt længe. Hertil kommer, at en række ordninger benyttes meget lidt. Statistisk set, bliver ordningerne anvendt oftere mens de er nye og aftager gradvist, og i gennemsnit kan anmeldelsens genstand bekræftes i ca. 1/3 af tilfældene.
Ifølge en opgørelse lavet af Politiken i december 2018, har ni af landets kommuner indført en whistleblower-ordning (antallet af anmeldelser i hver af kommunerne er afgivet i parentes): Randers (2), Aarhus (0), Rudersdal (5), Lyngby- Taarbæk (0), Gladsaxe (4), Frederiksberg (12), København (141), Roskilde (25) og Slagelse (0).
Frederiksberg og Københavns Kommune har haft deres ordninger længst (hhv. 2011 og 2012), mens flere af de andre ordninger stadig er relativt nye og i en prøveperiode (Lyngby-Taarbæk, Slagelse og Aarhus). Det fremgår ikke af opgørelsen, hvor mange af landets kommuner, der aktivt har fravalgt en whistleblower-ordning. Sideløbende med opgørelsen, har Aalborg, Odsherred, Faxe og Favrskov Kommuner oplyst, at man har eller agter at indføre en lignende ordning. Glostrup, Horsens og Allerød er blandt de kommuner, der pt. overvejer muligheden.
På baggrund af erfaringer fra både kommuner, stat og regioner, har Justitsministeriets udvalg identificeret en række generelle fordele og ulemper ved en whistleblower-ordning.
Mulige fordele: en whistleblowerordning kan øge de ansattes mulighed for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte negative karrieremæssige konsekvenser, en whistleblowerordning kan bidrage til at sikre et grundlag for demokratisk debat og kontrol, en whistleblowerordning kan medvirke til at højne niveauet i en myndigheds ydelser, i og med at fejl og forsømmelser oftere bliver opdaget, en whistleblowerordning kan øge en myndigheds troværdighed udadtil, og en whistleblowerordning kan styrke medarbejdernes tillid til, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer på arbejdspladsen. Mulige ulemper: en whistleblowerordning kan lede til, at færre personer gør opmærksom på kritisable forhold på arbejdspladsen med navns nævnelse, en whistleblowerordning kan opfattes som en opfordring til at indgive anonyme anmeldelser, der kan være svære at vurdere troværdigheden af og undersøge nærmere, en whistleblowerordning kan skabe et dårligt arbejdsklima, hvis ansatte f.eks. indberetter hinanden for mindre forseelser, og skabe frygt for at blive ”hængt ud” for mindre fejl og forsømmelser, der begås utilsigtet,
Made with FlippingBook - Online magazine maker