Byrådets møde 2019

Mødets diskussion og spørgsmål omhandlede: Anlæggets størrelse og placering Påvirkning af naboer og nabogener Anlæggets højde Beplantning, herunder højde og dækkeevne

Høringssvar Høringssvarene berører følgende hovedemner (for en uddybende beskrivelse af alle bemærkninger se bilag 3 og 4):

Emne 1: Der udtrykkes bekymring for anlæggets størrelse og proportioner Administrationens bemærkning: Næstved Kommune medgiver, at anlægget er stort, hvorfor den endelige lokalplan inddeler anlægget i tre mindre områder, således at anlægget syner mindre i landskabet. Emne 2: Placering af solceller på potentielle naturbeskyttelsesområder – samt beskyttede naturområder Administrationens bemærkning: Der vil i den endelige lokalplan ikke blive placeret solcellepaneler på områder, som er udpeget til naturbeskyttelsesområde. Inden for udpegningen af potentielle naturbeskyttelsesområder findes der i henhold til kommuneplanens rammer intet til hinder for, at solcellepanelerne placeres her.

Emne 3: Forringelse af dyrelivet Administrationens bemærkning:

Anlægget afløser et ellers intensivt, konventionelt agerbrug, hvorved anvendelsen af pesticider og udledningen af kvælstof i området vil blive reduceret. Dette er til gavn for den nærliggende Snesere Å, ådalens natur og Karrebæk Fjord. Den ændrede brug af arealet betyder ligeledes, at biodiversiteten vil stige lokalt, idet blomstrende ukrudt mv. vil få mulighed for at skyde. Dette bidrager til et mangfoldigt insektliv til gavn for de nærliggende naturområder. Desuden sikres det ved at hæve vildthegnet over terræn, at mindre vildt forsat kan løbe gennem området.

Emne 4: Panelernes højde og konstruktion Administrationens bemærkning:

Der gives i lokalplanen tilladelse til en panelhøjde på maks. 3 m. Det skyldes, at anlægget følger kommunens administrationsgrundlag vedrørende etablering af store solcelleanlæg i det åbne land. Heri fremgår det, at solcellepanelerne ikke må placeres, så der opstår uhensigtsmæssige knæk langs panelrækkerne. Derfor er der i lokalplanen indskrevet en margin, der muliggør, at eventuelle terrænspring, som vil forårsage disse knæk, kan optages i panelernes konstruktion. Det skal nævnes, at den kommende ejer af anlægget (bygherre) har fået designet stativer til solcellerne, der medfører, at højden begrænses til 2,20 m. Panelhøjden på maks. 3 m fastholdes derfor.

Made with FlippingBook - Online magazine maker