Punkt 93: Anmodning om kommunal garanti til udskiftning af vinduer og repos
03.02.00-P19-6-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 17.06.2019 Byrådet (godkender), 25.06.2019
Domea har den 7. maj 2019 på vegne af Boligselskabet Trollebo rettet henvendelse til Næstved Kommune og ansøgt om kommunal garanti for et 30 årigt realkreditlån på 14.800.000 kr. til udskiftning af vinduer og repos i afdeling 3406, Rønnebækhave I. Låneoptagelsen vil medføre en forventet huslejestigning på ca. 4,5%. Byrådet skal tage stilling til, om der skal stilles den ønskede garanti. INDSTILLING Administrationen indstiller, Byrådet træffer beslutning om, at godkende ansøgning om kommunal garanti for et lån på 14.800.000 kr. til udskiftning af vinduer og repos på betingelse af, at Boligselskabet Trollebos organisationsbestyrelse godkender projektet på deres møde den 25. juni 2019. Beslutning Økonomiudvalget, 17.06.2019 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 25.06.2019 Freja Lynæs Larsen, Kirsten Devantier og Anette Brix var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling
Domea har på vegne af Boligselskabet Trollebo fremsendt en ansøgning om kommunal garanti for et 30 årigt realkreditlån på 14.800.000 kr. til ekstraordinære renoveringsarbejder, der omfatter udskiftning trappereposer samt vinduer og døre i alle 76 boliger i afdeling 3406, Rønnebækhave I.
Der ansøges om kommunal garanti for hele lånet, da afdelingens oprindelige lån er et indekslån, og afdelingen derved ikke har nogen friværdi.
Baggrunden for projektet er, at der i 2017 blev konstateret råd i trapperne, der giver adgang til lejlighederne. Disse blev af sikkerhedsmæssige årsager skiftet hurtigst muligt, men der blev i forlængelse af dette også konstateret råd i trappereposerne samt begyndende råd i vinduer og døre. Domea/Trollebo og beboerne besluttede at samle arbejderne i et projekt, og få tingene skiftet samlet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker