Lejerbo oplyser, at der er beregnet en huslejestigning på 8,5 % til en ny gennemsnitlig årsleje på 934,75 kr. pr. m2. Administrationen vurderer, at den fremtidige husleje er acceptabel. Der er opskrevet 306 aktivt søgende på venteliste, og 230 som er i bero.
Arbejdet er planlagt opstartet 1. april 2020, med en forventet afslutning den 1. april 2021. Økonomi
Administrationen kan oplyse, at kommunen ifølge bekendtgørelsen om "Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v." kan stille garanti for det ønskede lån, uden at dette belaster kommunens øvrige låneramme.
Ifølge Landsbyggefonden er der behov for kapitaltilførsel i sagen på i alt 1 mio. kr., hvoraf Næstved Kommunes bidrag udgør 200.000 kr. Bidraget ydes som lån til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån.
I overensstemmelse med Landsbyggefondens anbefalinger og praksis i tidligere sager om kapitaltilførsler, foreslås lånet til femtedelsordningen ydet som et lån, der er rente- og afdragsfrit i 5 år, hvorefter lånet forrentes og afdrages som et 30- årigt realkreditlån, idet det efter 5 år vurderes, om betaling af renter og afdrag skal påbegyndes.
Der er ikke budgetteret med bidrag til femtedelsordninger i kommunens budget. Finansiering af bidraget på 200.000 kr. i denne sag, medtages ved kommunens budgetkontrol pr. 1. september 2019. Bilag Bilag 1 - Følgebrev Bilag 2 - Projektmateriale
Bilag 3 - Skema A - Opretning Bilag 4 - Skema A - Forbedringer
Made with FlippingBook - Online magazine maker