Byrådets møde 2019

Behandlingsomkostningerne er steget for blandt andet metal, glas og plastfraktionen, og indtægterne på papir og pap er faldet væsentligt. Samtidigt er tilbuddet til borgerne om mulighed for at tilvælge en sækkeløsning mod merbetaling ikke så efterspurgt, som forventet. Samlet set giver det en stigning på 185 kr. pr. husstand.

Budgettet tager udgangspunkt i det nye affaldssystem, der blev implementeret 1. oktober 2018 og som er i fuld drift i 2019, jf. bilag 1.

Det nye affaldssystem blev vedtaget af Byrådet den 20. december 2016 (sag nr. 200), og der er efterfølgende afholdt EU- udbud af både transport og beholderindkøb. Affaldssystemet er endeligt indført i 2019 og tager højde for de fremtidige genanvendelseskrav fra EU. Blandt andet indsamles der organisk affald, plast og metal ved husstandene. Omkostningerne til investeringerne i det nye affaldssystem er afholdt i 2018 og 2019, hvorfor den samlede opsparing er udnyttet.

I bemærkningerne til udgiftsbudgettet, jf. bilag 2, er de enkelte udgiftsposter beskrevet, ligesom der er redegjort for gebyrerne.

Gebyrstrukturen består af: For husholdninger: Grundgebyr, der indeholder generel administration, metal/glas/plast, papir/pap og farligt affald, gebyr til genbrugspladser, gebyr til dagrenovation og gebyr til storskrald. Derudover kan der tilvælges afhentning af haveaffald, tilkøb af ekstra beholdere, køb af ekstra sække og delvist nedgravede affaldssystemer, jf. bilag 3. De faste omkostninger stiger med ca. 256 kr./år fra ca. 1.594 kr. i 2019 til ca. 1.850 kr. i 2020 fordelt med ca. 1.156 kr. til drift af genbrugspladser og ca. 694 kr. til drift af ordningerne for metal/glas/plast, papir/pap, farligt affald, øvrige ordninger og administration. For virksomheder: Grundgebyr for erhvervsaffald er bortfaldet med finansloven for 2019, jf. bilag 4 og 5, samtidig har regeringen fjernet kommunernes mulighed for at inddrive erhvervsaffaldsgebyrer. Grundgebyret erstattes med DUT-midler fra staten. Dette betyder, at budgettet for erhvervsaffaldsindsatsen er reduceret til ca. 550.000, der skal dække kommunens erhvervsaffaldsindsats, herunder anmeldelse af jordflytninger, indsatser vedrørende erhvervsaffald for kommunens virksomheder samt administration af de virksomheder, der ønsker at benytte kommunens ordninger for affaldsindsamling. Virksomhederne kan stadig tilkøbe kommunens dagrenovationsordning samt tilkøbe ekstra sække. Derudover kan genbrugspladserne stadig benyttes imod betaling for aflevering.

I modsætning til tidligere belaster affaldsområdet fra 2019 kommunens samlede budget. Når området passerer 2023, er der igen tilvejebragt en tilstrækkelig opsparing til, at området ikke belaster kommunens likviditet. Området hviler hele tiden i sig selv.

Lovgrundlag Bekendtgørelse om Affald nr. 1309 af 18/12/2012 Økonomi

Administrationen kan oplyse, at forslag til revideret budget for 2019 giver et netto mindreforbrug på 2.906.000 kr. i forhold til det godkendte budget. For perioden 2020-2023 forventes et samlet mindreforbrug på 1.541.000 i forhold til basisbudgettet.

2019

2020

2021 2022

2023

Made with FlippingBook - Online magazine maker