Punkt 117: Godkendelse af et revideret forslag til en international strategi
24.10.00-P17-3-18 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 12.08.2019 Byrådet (godkender), 27.08.2019
Økonomiudvalget har på deres møde den 18. februar 2019 givet kommentarer til et forslag til en international strategi for Næstved Kommune, der har været tilrettet i forhold til bemærkninger fra fagudvalgene og Næstved Erhverv. Med udgangspunkt i udvalgets seneste drøftelser er forslaget nu revideret. Endeligt forslag til en international strategi forelægges til godkendelse, og udmøntning vil ske via fagudvalg. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslaget til en international strategi godkendes. Beslutning Økonomiudvalget, 12.08.2019 Freja Lynæs Larsen og Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales. Byrådet, 27.08.2019 Godkendt. Sagsfremstilling Økonomiudvalget har på mødet den 18. februar 2019 kommenteret et forslag til international strategi for Næstved Kommune, der havde været sendt til høring i fagudvalgene og hos Næstved Erhverv til drøftelse.
Ud fra Økonomiudvalgets bemærkninger er der nu udarbejdet et revideret forslag, der konkretiserer indholdet af strategien og præciserer, at:
Det internationale arbejde tager afsæt i Byrådets vision med temaerne børn, uddannelse, erhverv, landdistrikter og velfærd International engagement skifter fra et primært fokus på samarbejdspartnere (geografi og historie) til et fagligt udgangspunkt for opgaveløsningen (hvor kan vi hente den rette inspiration) Indsatser forankres i fagudvalg og fagområder Det eksisterende stærke samarbejde med venskabs- og partnerbyer understøttes fortsat og vil være en vigtig del af den konkrete udmøntning af internationale aktiviteter hos fagområderne Målsætningen er, at det internationale arbejde skal inddrage flest mulige – medarbejdere og borgere – for med inspiration og viden fra andre dele i verden at komme med nye bud på fremtidens samfundsmæssige løsninger.
Derudover henvises til opsamlingen på fagudvalgenes og Næstved Erhvervs bemærkninger ved sagens behandling i Økonomiudvalget den 18. februar 2019.
Made with FlippingBook - Online magazine maker