Strategien peger også på muligheden for i højere grad at hente ekstern finansiering, eksempelvis EU-midler, til opgaveløsningen i Næstved Kommune. Erfaringer fra andre sjællandske kommuner med dette er gode og viser, at fundraising kan tilvejebringe betydelig ekstern finansiering og understøtte fagcentrene med udviklingsprojekter/udviklingsopgaver og administrationen af disse. En fundraisingfunktion vil kunne bidrage til, at Næstved Kommune kan få større udbytte af eksisterende kommunale samarbejder, som kommunen er medlem af og betaler til, eksempelvis Bruxelleskontoret, Femern Belt Development, Copenhagen Capacity m.fl. En fundraisingfunktion vil forudsætte en evt. omprioritering af eksisterende midler og understøttelse af det internationale arbejde og forventes at kunne hvile i sig selv efter to år. Økonomi Administrationen oplyser, at der i budget 2019 samlet er afsat 667.000 kr. til internationale aktiviteter. Af budgettet afholdes udgifter til driftsbidrag til Femern Belt på 249.000 kr. og kontingent til EUs Bruxelleskontor på 179.000 kr. Det resterende budget på 239.000 kr. anvendes til diverse udgifter i forbindelse med besøg til og fra udlandet. Bilag 030719 International strategi Bilag til International strategi - oversigt over partnere
Made with FlippingBook - Online magazine maker