Byrådets møde 2019

Punkt 119: Beslutning om godkendelse af projektforslag for biogasledning fra Ringsted til Fensmark

13.11.00-P20-1-17 Resume Politisk behandling

Teknisk Udvalg (anbefaler), 03.06.2019 Økonomiudvalget (udtaler sig), 12.08.2019 Byrådet (godkender), 27.08.2019

Som besluttet på Teknisk Udvalgs møde den 25. marts 2019 (sag nr. 50) skulle nærværende sag behandles efter afholdelse af fællesmøde mellem Teknisk Udvalg i Næstved Kommune, Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune og Dansk Gas Distribution. Mødet blev afholdt den 6. maj 2019, og Byrådet skal nu tage beslutning om endelig godkendelse af projektforslag for etablering af gasledning mellem Ringsted og Fensmark i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om at godkende projektforslag fra Dansk Gas Distribution vedrørende etablering af distributionsledning for biogas fra Ringsted Syd til Fensmark. Beslutning Teknisk Udvalg, 03.06.2019 Brian Hornbek og Hanne Sørensen var fraværende. Anbefales.

Administrativ tilføjelse Ringsted Byråd har den 25. juni 2019 truffet beslutning om at godkende projektforslaget fra Dansk Gas Distribution vedrørende etablering af en 18 km lang biogasledning fra Ringsted til Fensmark.

Økonomiudvalget, 12.08.2019 Freja Lynæs Larsen og Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 27.08.2019 Godkendt. Sagsfremstilling

Ringsted Byråd har den 21. juni 2018 godkendt et projektforslag for en tilslutningsledning fra Ringsted Biogas til Ringsted by. Biogassen ledes primært til Ringsted by. I sommerhalvåret er der dog ikke tilstrækkelig afsætning i Ringsted by. Dansk Gas Distribution har derfor behov for yderligere afsætning af biogassen.

Made with FlippingBook - Online magazine maker