spildevandet skal renses på henholdsvis Fuglebjerg, Menstrup og Vallensved renseanlæg, jf. bilag 2.
I forbindelse med detailprojekteringen af kloakeringerne har NK-Spildevand A/S erfaret, at spildevandsmængderne fra byerne er så små, at der som følge af lav vandhastighed vil opstå driftsmæssige problemer med blandt andet sedimentering af materialer i trykledningen og dannelse af svovlbrinte.
NK-Spildevand A/S har foreslået Næstved Kommune, at problemet løses ved, at spildevandet renses lokalt i stedet for at blive pumpet til renseanlæggene. NK-Spildevands forslag er, at spildevandet fra Førslev, Skafterup og Nyrup renses lokalt i nedsivningsanlæg, og at spildevandet fra Holløse renses lokalt i et minirenseanlæg og ledes til Susåen i samme udløbspunkt som i dag.
Ændring af overløb fra Vester Egesborg I Tillæg nr. 6 til Spildevandsplanen 2012-2022 blev ca. 15 ejendomme langs Vester Egesborgvej mod Svenstrup taget ud af kloakopland. Det betyder, at de tekniske forudsætninger/begrundelser for at lede spildevandet fra Vester Egesborg via Svenstrup til Næstved renseanlæg er bortfaldet.
NK-Spildevand A/S ønsker i stedet at pumpe spildevandet til pumpestationen i Lov og videre til Næstved renseanlæg, da det giver en væsentlig reduktion i den afstand, spildevandet skal pumpes. Konsekvensen vil være, at overløb af spildevand fra Vester Egesborg flyttes fra Nylandskanalen til Lov Hovedgrøft/Kyllebækken. Begge vandløbssystemer har udløb i Dybsø Fjord.
Ændringen vil medføre, at den trykledning, der skal anlægges, samlet set vil blive 1,5 til 2 km kortere. De driftsmæssige problemer med blandt andet sedimentering af materialer i trykledningen og dannelse af svovlbrinte bliver herved reduceret.
Administrationen er enig med NK-Spildevand A/S om ovenstående og skal således anbefale de beskrevne tiltag.
Høring Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 6. juni 2019 til den 1. august 2019. Høringen har været annonceret på Næstved Kommunes hjemmeside, og alle ejere af berørte ejendomme har modtaget brev med angivelse af årsagen til ændringerne for deres ejendom og orientering om deres mulighed for at afgive høringssvar.
Der er ikke indkommet nogle høringssvar.
Miljøscreening Planen er miljøscreenet. Screeningen viser, at tillægget ikke skal miljøvurderes, da det ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Miljøscreeningen har været annonceret og er ikke blevet påklaget.
Økonomiske oplysninger Dette tillæg har ingen økonomisk betydning for Næstved Kommune.
Made with FlippingBook - Online magazine maker