Punkt 142: Beslutning om godkendelse af fredningsforslag for Vandtårnsbakken i Næstved
01.05.10-P17-1-18 Resume Politisk behandling
Teknisk Udvalg (anbefaler), 04.09.2019 Økonomiudvalget (udtaler sig), 09.09.2019 Byrådet (godkender), 17.09.2019
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har taget initiativ til at rejse en fredningssag for "Vandtårnsbakken/Åsen" for at give området en permanent sikring. Ligeledes har DN anmodet Næstved Kommune om at være medrejser på fredningsforslaget. Teknisk Udvalg gav i forbindelse med udvalgsmødet den 28. januar 2019 (sag nr. 22) administrationen mandat til at indgå i en forhandling med DN om et formelt fredningsforslag. Fredningsforslaget forelægges Teknisk Udvalg, inden det sendes til godkendelse i Byrådet og herefter til Fredningsnævnet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender det vedlagte fredningsforslag. Beslutning Teknisk Udvalg, 04.09.2019 Anbefales, idet udvalget lægger vægt på muligheden for at fastholde muligheden for at retablere åsen omkring Tingvejen, jfr. pgf. 5, stk. 5.
Økonomiudvalget, 09.09.2019 Anbefales.
Byrådet, 17.09.2019 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt med Teknisk Udvalgs anbefalinger. Sagsfremstilling Baggrund
Danmarks Naturfredningsforening (DN) rettede den 23. september 2018 henvendelse til Næstved Kommune med ønske om at rejse en fredningssag for Vandtårnsbakken centralt i Næstved by. Allerede i 1977 blev 7 ha af området øst for Østre Ringvej fredet som en del af Mogenstrup Ås. De resterende 11,4 ha er ikke fredet. Hele området plejes efter en pleje- og driftsplan, som blev vedtaget af Teknisk Udvalg den 26. marts 2012 (sag nr. 65). Teknisk Udvalg gav i forbindelse med udvalgsmødet den 28. januar 2019 (sag nr. 22) administrationen mandat til at indgå i en forhandling med DN om et formelt fredningsforslag. Der foreligger nu et fælles fredningsforslag, jf. bilag 1 og 2.
Made with FlippingBook - Online magazine maker