Byrådets møde 2019

Tilfælde, hvor der ikke udstedes bøder Der vil være tilfælde, hvor det er udelukket at udstede et bødeforelæg, hvis der er tale om simpel uagtsomhed, hvis fristoverskridelsen skyldes forhold, som borgeren ikke har ansvar for eller været vidende om eller hvis borgeren lider af demens eller har andre diagnoser af mental eller fysisk art og har brug for hjælp for at være selvhjulpen. Der vil ikke blive udstedt en bøde, hvis borgeren ikke rettidigt har kunnet melde flytning som følge af hospitalsindlæggelse eller ved en fejl har oplyst en forkert adresse.

Bødens størrelse Bødens størrelse er fastsat ud fra, hvad andre kommuner takserer samme forseelser til. Bødeforelægget gives af kommunalbestyrelsen, som efter § 10, stk. 1, undersøger den pågældendes bopælsforhold. Hvis bødeforelægget ikke accepteres, overgives sagen til politiet.

Bødestørrelsen er:

Lov

Overtrædelsens art

Bødestørrelse

Lov om Det Centrale Personregister § 57, stk. 1, nr. 1 Lov om Det Centrale Personregister § 57, stk. 1, nr. 2 Lov om Det Centrale Personregister § 57, stk. 1, nr. 3

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed ikke rettidigt anmelder en flytning

600,00 kr.

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed ikke anmelder en opgivet flytning

600,00 kr.

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der skal registreres i forbindelse hermed Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige oplysninger

1.200,00 kr.

Lov om Det Centrale Personregister § 57, stk. 1, nr. 5

1.200,00 kr.

Økonomiske konsekvenser Næstved Bibliotek og Borgerservice forventer at udstede ca. 25 bøder årligt. Udstedelse af bøder vil virke præventivt i forhold til ukorrekt tilmelding til folkeregisteret. Indtægten for bøder tilfalder Næstved Bibliotek og Borgerservice.

Lovgrundlag Lov om Det Centrale Personregister § 6, § 10, § 12 og § 57.

Supplerende bemærkninger Sagen fremlægges til beslutning i Byrådet, da bevillingsmyndigheden er hos Byrådet. Økonomi Administrationen bemærker, at der i budgettet ikke er afsat indtægter til disse bøder og eventuelle udgifter til administrationen af dette.

Made with FlippingBook - Online magazine maker