Byrådets møde 2019

Punkt 144: Beslutning om at etablere Døgndiamanten i skolen i Holme- Olstrup

82.00.00-P00-1-19 Resume Politisk behandling Børne- og Skoleudvalget (anbefaler), 19.08.2019 Økonomiudvalget (anbefaler), 09.09.2019 Byrådet (godkender), 17.09.2019

Børne- og Skoleudvalget besluttede på sit møde den 6. maj 2019 i sagen om den fremtidige anvendelse af skolen i Holme- Olstrup, at anmode administrationen om, at arbejde videre med et konkret beslutningsforslag, herunder nærmere belysning af økonomi vedr. etablering af Døgndiamanten i bygningen. Udvalget besluttede endvidere, at der afholdes et borgermøde i området inden udvalget tager stilling til den fremtidige anvendelse af skolen. Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt skolen i Holme-Olstrup fremover skal anvendes af Døgndiamanten, herunder finansiering heraf. Finansieringsforslaget viser, at investeringen vil kunne indhentes over få år og derefter give en løbende reduktion i udgifterne på udvalgets område. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender 1. At bygningerne i Holme-Olstrup fremover anvendes til Døgndiamanten. 2. At der gives en anlægsbevilling på 4,8 mio. kr. til ombygning af Holme-Olstrup skole i 2019. Anlægsbevillingen frigives samtidig. 3. At der gives en indtægtsbevilling på 4,0 mio. kr. til salg af ejendommen i Fakse i 2019. 4. At den resterende del af finansieringen af ombygningen på 0,8 mio. kr. finansieres af Børne- og Skoleudvalgets driftsbudget i 2019, således der overføres et forventet underskud til 2020 på 0,8 mio. kr., der dækkes af de forventede indtægter i forbindelse med omlægningen. Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 19.08.2019 Sebastian Mylsted-Schenstrøm var fraværende.

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Ad 4: Anbefales.

Udvalget ønsker, at der til sagen tilføjes et detaljeret driftsbudget, en redegørelse for hvordan besparelse kan opnås, herunder om besparelse kan opnås i nuværende tilbud og en beskrivelse af samspillet med folkeskolen inden sagen forelægges for Økonomiudvalget.

Søren Revsbæk forbeholder sin stillingtagen til Byrådet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker