Med den nuværende anvendelse af Døgndiamanten vil den samlede reduktion i udvalgets udgifter udgøre 750-800.000 kr. årligt.
Anlæg Skolen skal ombygges til værelser og mindre lejligheder. Ombygningen vil ikke nedbryde eksisterende bærende vægge, men vil som udgangspunkt opdele de nuværende rum til værelser og opdatere de sanitære faciliteter. Ekstern rådgiver har tidligere anslået udgiften til 4,7 mio. kr. med en budgetusikkerhed på +/-25 %. Efter en mere detaljeret gennemgang anslås udgiften til 4,8 mio. kr. med en budgetusikkerhed på +/-10%. Ombygningen vil forløbe i tre faser: 1. Administrationen gøres hurtigst muligt klar i Holme-Olstrup, således at de centrale administrative funktioner kan flyttes til Holme-Olstrup. 2. Den nuværende SFO ombygges til at kunne huse afdelingen fra Kalvehave per 1. november 2019. 3. Ombygning af skolebygningen til formålet.
Administrationen foreslår, at fase 1 og 2 gennemføres ved brug af de håndværkere, som kommunen har lavet aftaler med, mens fase 3 sendes i udbud.
Ejendommen Fakse Havnevej 5 forventes efter vurdering af ejendomsmægler at kunne indbringe en indtægt for Næstved Kommune på 4 mio. kr. ved salg. Ejendommen vil tidligst kunne sælges efter beboerne er flyttet ind på den ombyggede skole. Det forventes at kunne ske i løbet af 2020.
Der skal derfor søges en tillægsbevilling til anlæg på 4,8 mio. kr. som primært finansieres af en indtægtsbevilling på 4 mio. De resterende 0,8 mio. kr. tages over Børne- og Skoleudvalgets drift gennem de driftsbesparelser, som etableringen muliggør det første fulde driftsår. Finansieringen på driftsbudgettet vil medføre, at udvalget forventer at overføre et underskud på 0,8 mio. kr. fra 2019 til 2020.
Ovenstående vil forventeligt medføre, at de 2-3 mio. kr. af tillægsbevillingen vil blive brugt i 2019, mens de resterende udgifter samt indtægterne først vil komme i 2020. Det vil derfor være nødvendigt, at Børne- og Skoleudvalget får mulighed for at overføre dette underskud fra 2019 til 2020 uden at skulle finde kompenserende besparelser. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Mulighed for anvendelse af Døgndiamanten Døgndiamanten Skitseforslag Holme Olstrup- rev. 2019.05.21 Oplæg borgermøde_Lars Notat fra borgermøde den 26. juni 2019 i Holme Olstrup Notat med uddybning af sagsfremstilling på baggrund af spørgsmål fra BSU Driftsbudget Døgndiamanten - Holme-Olstrup
Made with FlippingBook - Online magazine maker