Byrådets møde 2019

Punkt 154: Godkendelse af budget for 2020-2023 for Næstved Havn

00.01.00-S55-2-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 30.09.2019 Byrådet (godkender), 08.10.2019

I overensstemmelse med bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn, fremsender Havnebestyrelsen budgettet for 2020-2023 til Byrådets godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at den overordnede driftsramme for 2020 godkendes 2. at der overføres 12 mio. kr. af anlægsrammen for 2019 til 2020 Beslutning Økonomiudvalget, 30.09.2019 Jette Leth Buhl og Hanne Sørensen var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales.

Byrådet, 08.10.2019 Kirsten Devantier var fraværende.

Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling

Iflg. Bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn §3 er Havnebestyrelsen over for Byrådet ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse. Havnebestyrelsen skal drive havnen således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne. Inden for de af Byrådet fastsatte økonomiske rammer, og i forbindelse hermed trufne vedtagelser, disponerer Havnebestyrelsen selvstændigt over anlægs- og driftsmidler til havneformål.

Ifølge det materiale, Næstved Havn har fremsendt er budgettet for 2020-2023 lavet på baggrund af nuværende forretningsomfang med tillæg af en forventet beskeden stigning i aktiviteten.

Havnen gør opmærksom på, at især anlægsbudgettet er stærkt afhængig af konklusionen på Byrådets strategiovervejelser vedr. havnens fremtid. Men i fortsættelse af ikke indfriede anlægsønsker fra sidste år er der afsat 12 mio. kr. (søgt overført fra 2019) til primært udvikling af Ydernæs og turistmæssige tiltag i Karrebæksminde, besejling, herunder yderligere oprensning og udvidelse af sejlrende i Karrebæk Fjord, diverse løbende vedligeholdelsesopgaver (Etablering af anoder Karrebæksminde og Næstved og renovering af tag på Jøla) samt nedrivning af silo (Mellemkaj).

På grundlag af budgetforslaget kan opstilles følgende oversigt - faste 2020-priser - hele 1.000 kr.:

Made with FlippingBook - Online magazine maker