Byrådets møde 2019

Punkt 155: Beslutning om nyt Vinter- og Renholdelsesregulativ

05.07.00-P24-1-19 Resume Politisk behandling Teknisk Udvalg (anbefaler), 30.09.2019 Byrådet (godkender), 08.10.2019

Administrationen foreslår vedtagelse af nyt Vinter- og Renholdelsesregulativ, da der i det nuværende regulativ henvises til forældet lovgivning. Derudover er det i forslaget præciseret, hvilke forpligtigelser vedrørende vintervedligeholdelse og renholdelse kommunen kan overdrage til grundejere. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, at godkende forslag til nyt Vinter- og Renholdelsesregulativ. Beslutning Teknisk Udvalg, 04.09.2019 Sagen udsættes

Teknisk Udvalg, 30.09.2019 Anbefales.

Byrådet, 08.10.2019 Kirsten Devantier var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Det nuværende Vinter- og Renholdelsesregulativ er fra december 2004.

Der er løbende blevet vedtaget ændringer af regulativets serviceniveauer og omfang. Ændringerne er beskrevet i notat Ændringer i serviceniveauet for vintervedligeholdelse i årene 2004-2018, der er vedlagt som bilag. I notatet er der desuden en beskrivelse af det sidste politisk besluttede serviceniveau for vintervedligeholdelse. Der er i forslaget til nyt Vinter- og Renholdelsesregulativ ikke foretaget ændringer i forhold til det sidste besluttede serviceniveau (Teknisk Udvalg den 25. november 2013).

I december 2014 vedtog Folketinget en ny Lov om offentlige veje, og i den forbindelse blev bestemmelser omkring vintervedligeholdelse og renholdelse indarbejdet i Lov om offentlige veje. Samtidig blev Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje ophævet. I det nuværende regulativ henvises der til Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.

Made with FlippingBook - Online magazine maker