At anlægsbudgettet ikke disponeres til erhvervelse af areal eller ekstraordinær klargøring af grund (se bilag 5). At anlægsbudgettet ikke disponeres til forbedring af vej- og stianlæg, hvis udgifter overstiger det anlægsbudget, der tidligere er afsat til bl.a. rundkørsel mv. i forbindelse med Stenlængegårdprojektet.
Drift og ibrugtagning
At de nye vand- og svømmefaciliteter forventes at kunne tages i brug i 2023 (se bilag 6).
Baggrunden for anbefalingerne og indstillingerne er uddybet og begrundet i sagens tilhørende bilag. Herunder kan der være uddrag og henvisninger til tidligere sager. Anbefalingerne og indstillingerne er betinget og forudsat af uddybningerne og begrundelserne i bilagene.
Anbefalingerne og indstillingerne betragtes som væsentlige forudsætninger for den overordnede principbeslutning om, hvad der skal bygges og den afgørende beslutning om, hvor der skal bygges. De er endvidere væsentlige forudsætninger for, at administrationen herefter kan udarbejde udbudsmateriale mv., kan gå i gang med den efterfølgende detailplanlægning, og for at administrationen kan fremlægge en aktuel business case for projektet.
Supplerende bemærkninger Fritidsudvalget orienteres, når Byrådet har behandlet sagen. Økonomi
Administrationen kan oplyse, at der til nye vand og svømmefaciliteter er afsat følgende beløb i anlægsregnskabet: 7,3 mio. kr. afsat under Kultur- og Demokratiudvalget til bl.a. deponering, nedrivning og grundsalg, hvoraf 1 mio. er frigivet. Udgifterne til den aktuelle projektering, bliver afholdt af de frigivne midler. 6,5 mio. kr. afsat under Teknisk Udvalg til rundkørsel/tilkørselsvej. 152 mio. kr. afsat under Kultur- og Demokratiudvalget i budgetårene 2020-2022. De 6,5 millioner kroner, som er afsat til infrastruktur (rundkørsel) på Stenlængegårdområdet, og som skulle sikre vejadgang til såvel en svømmefaciliteter som de kommende boligområder, foreslåes med denne sag flyttet sammen med svømmefaciliteterne til en lokalitet uden for Stenlængegårdområdet, såfremt dette besluttes i Byrådet. Pengene skal fortsat bruges til den nødvendige infrastruktur til svømmefaciliteterne, men kommer til at mangle på Stenlængegårdområdet, når dette skal udbygges (vejadgangen til boligområderne samt "centerområdet", hvor svømmefaciliteterne skulle have ligget). Det giver en økonomisk udfordring for udviklingen af Stenlængegårdområdet. Pengene er afsat under Teknisk Udvalg, og Teknisk Udvalg skal derfor anbefale Byrådet, at denne flytning på lokalitet sker, men pengene forbliver under Teknisk Udvalg. De manglende penge til Stenlængegårdområdet skal således findes andetsteds.
Der er ikke afsat midler til erhvervelse af grund på havnen. Bilag Bilag1_Anbefalinger og indstillinger fra administrationen vedr. nyt eller eksisterende Bilag2_Anbefalinger og indstillinger fra administrationen vedr. målsætningerne for et nyt anlæg Bilag3_Anbefalinger og indstillinger fra administrationen vedr. valg af vand- og svømmefaciliteter
Made with FlippingBook - Online magazine maker