Byrådets møde 2019

Ad 4: Godkendt med Teknisk Udvalgs anbefaling. Sagsfremstilling

Administrationen forelægger en ny sag med yderligere oplysninger om de valgmuligheder, som Næstved Kommune har i forhold til valg af udbudsgrundlag for offentlig buskørsel. Beslutningsreferat fra den oprindelig sag er vedlagt som bilag 5.

Næstved Kommunes kollektive buskørsel skal i udbud, da Movias kontrakter for almindelig rutekørsel for en række af kommunens buslinjer ophører i sommeren 2022. I Næstved Kommune vil ca. 20 linjer og ca. 28 busser være omfattet af udbuddet, der betegnes som udbud A19. En liste over alle de omfattede linjer i Næstved Kommune kan ses i bilag 3.

Proces og tidsplan Byrådet skal senest den 30. oktober 2019 beslutte det udbudsgrundlag, der skal sætte rammerne for Movias arbejde ved udbuddet, herunder forholde sig til emner som busstørrelser, reklamer, digital trafikinformation, drivmiddel, kontraktlængde og miljøkrav. Efterfølgende vil de enkelte tilbudsgivere skulle prækvalificeres i foråret 2020, og aflevere et tilbud. Tildeling af kontrakten forventes at ske i august-oktober 2020. Driftsstart med de nye busser vil ske fra 26. juni 2022. Emner, der skal afklares til brug for udbudsgrundlaget - se uddybning på bilag 1. Drivmiddel, miljøkrav og kontraktlængder Kontrakterne udbydes med et funktionskrav, der betyder at operatøren selv vælger, hvilken teknologi de vil byde ind med, som opfylder kommunens krav. Byrådet kan vælge mellem følgende krav til teknologi: 1. Fossile busser/delvis fossilfrihed - typisk vil brændstoffet være diesel, men forbrændingsmotoren vil kunne køre på alle blandingsforhold mellem 100% biodiesel og 100 % almindelig diesel. 2. Fossilfrihed (udledning af CO2 er nul) – typisk vil brændstoffet være syntetisk biodiesel eller biogas. 3. Nulemission (udledning af CO2, NOx og partikler er nul + støj er mærkbart reduceret) – typisk vil brændstoffet være elbus eller brintbus. Forventede merudgifter (usikre skøn fra Movia): 1. Movia forventer, at fossile busser vil betyde en merudgift på mellem 0-6 pct. i forhold til nuværende operatørudgift. Merudgiften vil beløbe sig til mellem 0 og 3,1 mio. kr. årligt, hvilket hovedsageligt skyldes en kort kontraktlængde på 5+2 år. 2. Movia forventer, at fuld fossilfrihed vil betyde en merudgift på mellem 3½-14 pct. i forhold til nuværende operatørudgift. Merudgiften vil dermed beløbe sig til mellem 1,8 og 7,3 mio. kr. årligt, hvilket hovedsageligt skyldes en kort kontraktlængde på 5+2 år. 3. Movia forventer, at nulemission vil betyde en merudgift på mellem 3-11 pct. i forhold til nuværende operatørudgift. Merudgiften vil dermed beløbe sig til mellem 1,6 og 5,7 mio. kr. årligt ved en kontraktlængde på 10+2 år.

Hybrid- og elbusser Administrationen har undersøgt mulighederne for el- eller hybridbusdrift.

Made with FlippingBook - Online magazine maker