kommunen mulighed for at træffe endelig beslutning om valg af drivmiddel, når de faktiske priser på kørslen i Næstved er kendt.
Det betyder, at der politisk kan vælges et scenarie, hvor man kan vælge at køre med elbusser i byerne og diesel på landet. Undervejs kan man tilkøbe biodiesel. Såfremt det ikke umiddelbart kan finansieres, kan man vælge at køre med almindelig diesel i hele kontraktperioden.
Driftsomfang, busstørrelser og kapacitet Administrationens anbefaling er en videreførelse af nuværende driftsomfang med busstørrelser på 12 meter som hovedregel. Dog anbefales mindre busser på linjer, hvor behovet for kapacitet tillader det ud fra en vurdering af, at det vil være den billigste og mest optimale løsning.
Digital trafikinformation Digital trafikinformation giver mulighed for kommunikation af først og fremmest opdateret trafikinformation i realtid, men også af reklamer direkte til passagererne via én dobbeltskærm i busserne. Administrationen anbefaler digitale informationsskærme begrænset til linje 601, 602 og 603, som Næstved Kommunes største linjer. Udgiften til digitale informationsskærme for disse 3 linjer udgør anslået ca. 100.000 årligt.
Reklamer Der er reklamepladser både udvendigt og indvendigt i busserne samt på digitale informationsskærme. Indtægten fra salg af reklamer indarbejdes i tilbudsprisen, hvorved busdriften bliver billigere for kommunen. Da der i dag er reklamer på og i busserne, vil et evt. fravalg af reklamer medføre en merudgift i forhold til i dag.
Administrationen anbefaler, at der fortsat tillades reklamer på og i busserne.
Høring Enkelte medlemmer af følgegruppen for kollektiv trafik har ved høring fremkommet med deres anbefalinger til udbuddet. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger, men afventer resultatet af udbuddet. Bilag Bilag 1 - Notat om udbudsgrundlag for buskørsel - red. 20.09.19 Bilag 2 - Gennemgang af udbudsgrundlag A19 fra Movia Bilag 3 - Oversigt over anbefalinger til udbudsgrundlag for udbud A19 Bilag 4 - Oversigt over modtagne høringssvar Bilag 5 - Tidligere behandlet sag i Teknisk Udvalg 24.06.19, pkt. 97 og Økonomiudvalget 12.08.19, pkt. 177
Made with FlippingBook - Online magazine maker