Punkt 169: Evaluering af Næstveds værtskab for DM i Skills 2019
54.00.00-A00-5-17 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (godkender), 21.10.2019 Byrådet (til efterretning), 29.10.2019
Næstved Kommune var i dagene 4.-6. april 2019 vært for DM i Skills. I denne sag præsenteres en evalueringsrapport, der forholder sig til effekter og resultater i relation til målsætningen med Næstved Kommunes ansøgning om værtskabet i 2016. Evalueringsrapporten viser, at overordnet var Næstveds værtskab en stor succes, der af arrangøren SkillsDenmark benævnes "en helt ny standard". Næstveds værtskab har betydet, at byer uden tilstrækkelig halkapacitet nu inviteres til at tilkendegive interesse for værtskabet i 2022. INDSTILLING Administrationen indstiller,
1. at Økonomiudvalget godkender evalueringsrapporten 2. at Byrådet tager evalueringsrapporten til efterretning Beslutning Økonomiudvalget, 21.10.2019 Ad 1: Godkendt.
Byrådet, 29.10.2019 Ad 2: Til efterretning. Sagsfremstilling Overordnet konklusion
DM i Skills 2019 i Næstved var en stor succes - både for værtsbyen Næstved og for arrangøren SkillsDenmark. Effekten af det gode værtskab ses af de mange positive udtalelser til personale og frivillige under DM, på de sociale medier og i læserbreve - og det totale fravær af negative kommentarer.
Der er registreret 51.500 besøgende, og antallet af voksne besøgende og besøg om lørdagen har aldrig været højere. Det skyldes i høj grad, at Næstveds borgere tog arrangementet til sig, og at så mange kom mere end én gang. Oplevelsen af DM i Skills 2019 i Næstved summeres meget fint op af følgende to udtalelser:
"Næstved har omfavnet det (DM i Skills). Nu skal det til København, og det er også fint. Men der er ingen tvivl om, at en by på Næstveds størrelse griber sådan et arrangement med stor kærlighed og entusiasme. Alt hvad jeg har hørt er, at Næstved har lavet et helt fantastisk værtsskab. Så det er ikke kun de unge her, der har haft glæde af det, men hele det Sjællandske område." Daværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen til TV Øst.
Made with FlippingBook - Online magazine maker