Byrådets møde 2019

2. Øget information og skiltning om naturoplevelser og friluftsfaciliteter 3. Understøtte initiativer til friluftsfaciliteter

De tre mål skal for det første sikre en mere sammenhængende grundstruktur af stier og ruter – både til lands og til vands. For det andet skal de sikre en lettere og bedre formidling, og for det tredje skal de sikre, at der skabes grobund for, at lokalt forankrede initiativer kan opstå og udvikle sig.

Mål 1: Byerne forbindes med det åbne land og de grønne områder, og adgangen bliver sammenhængende og let tilgængelig Målet er at skabe en sammenhængende overordnet grundstruktur i form af et blåt og grønt netværk af ruter på land og til vands. Kommunen sikrer grundstrukturen, som foreninger, borgere, virksomheder m.fl. kan koble sig på med friluftsaktiviteter i bred forstand - også af kommerciel karakter. Der skal blandt andet etableres ruter omkring Næstved by samt forbindelser mellem den grønne ring og centrum. Derudover skal der etableres ruter, som kan forbinde Næstved med de fire centerbyer. Netværket skal desuden hænge sammen med tilsvarende ruter i nabokommunerne. Etableringen af det sammenhængende netværk vil tage flere år. Mål 2: Øget information og skiltning om naturoplevelser og friluftsfaciliteter Borgere og turister skal nemt og hurtigt kunne finde oplysninger om kommunens friluftsmuligheder. Derfor samles alle oplysninger på borgerGIS, samtidig med at kommunen stiller al data til rådighed, så det kan anvendes på privatdrevne platforme til både mobiler og tablets. Derudover bliver skiltningen i hele kommunen ensartet, så det bliver let at finde vej og genkende de kommunale friluftstilbud. Mål 3: Understøtte initiativer til friluftsfaciliteter Der etableres en ny grøn pulje, som kan søges af lokale ildsjæle og grupper. Puljen er en håndsrækning til større lokaldrevne borgerprojekter inden for friluftsliv og naturforbedring. Projekterne skal være borgerdrevne, delvist selvfinansierede og skal kunne bidrage til grundstrukturen af blå og grønne ruter nævnt ovenfor. De idéer, der er indhentet i borgerinddragelsesfasen fra borgergrupper, organisationer, lokalråd og andre dele af kommunens administration samles i et idékatalog - en slags bruttoliste, som danner grundlag for en politisk prioriteret handleplan med initiativer, der understøtter visionen og formålet med friluftsstrategien. Borgerinddragelse Efter bidrag fra Landdistriktsudvalget, Byrådet og følgegruppen for friluftsstrategiarbejdet har borgerinddragelsen i 2019 primært bestået af følgende, jf. bilag 3 for en komplet oversigt over borgerinddragelsen. Cafémøde i Fuglebjerg den 28. maj Cafémøde i Tappernøje den 11. september Vandrefestival i Fensmark den 13. august Vandrefestival ved Glumsø sø den 21. august Friluftsstrategibutik i Boderne med præsentation af friluftsstrategiarbejdet. 14 dage fra midten af juni for borgere og turister. 75-130 elever fra 7. klasse på Susåskolen afd. Holsted skal i forbindelse med innovationsugen i uge 47 bidrage med idéer til idékataloget.

Idékatalog og handleplan

Made with FlippingBook - Online magazine maker