derfor være en periode, hvor Lejerbo ejer bygningerne, uden at de benyttes som, eller er under omdannelse til, almene boliger. Et varigt ejerskab af disse boliger er dog ikke Lejerbos hensigt med ejendomserhvervelsen.
Mageskiftet er betinget af en række forhold, herunder blandt andet kommunal godkendelse af mageskiftet, og at projektet med sundhedshus og seniorboliger gennemføres. Hvis aftalens betingelser ikke opfyldes, vil den bortfalde.
Mageskiftet blev godkendt ved afdelingsmøde den 31. juli 2018, og af organisationsbestyrelsen den 13. august 2019. Lejerbo Næstveds organisationsbestyrelse har kompetence til at træffe afgørelse om erhvervelse og afhændelse af afdelingernes ejendomme.
Næstved Kommune har tidligere stillet kommunegaranti for 28 % af et lån på 4.496.000 kr. og 100 % for et lån på 1.074.000 kr. i Lejerbos ejendom. Lejerbo ønsker i forbindelse med indgåelsen af mageskiftet, at Næstved Kommune vedstår disse.
Det er administrationens anbefaling at mageskiftet godkendes, og Næstved Kommune vedstår de kommunale garantier i afdelingens ejendomme.
Som led i mageskiftet ønsker Lejerbo, at nedrive en uopvarmet mellemgang, som tidligere har tjent som forbindelse til det nu nedrevne plejehjem på nabomatriklen. Mellemgangen tjener i dag ikke noget formål, og er allerede delvist fjernet. Det er administrationens vurdering, at denne nedrivning ikke udgør en væsentlig forandring af afdelingens ejendom, og derfor ikke kræver kommunens godkendelse. Billeder af mellemgangen er vedlagt som bilag 3. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Bilag 1 - Ansøgning om godkendelse af mageskifte Bilag 2 - Kortskitse over mageskiftede arealer Bilag 3 - Luftfoto Bilag 4 - Billeder af mellemgang
Made with FlippingBook - Online magazine maker