"Sundhed er for alle borgere i Næstved Kommune - og derfor er sundhed også et fælles ansvar og forpligtigelse for de mange medarbejdere, der møder borgerne i forskellige sammenhænge".
Ovenstående 2,5 linje udgår og erstattes af: "Sundhed er for alle borgere i Næstved Kommune. Den enkelte borger har et personligt ansvar for egen sundhed, men det kan ikke stå alene. Sundheden er også et fælles ansvar og forpligtigelse for Kommunen og de mange medarbejdere, der møder borgerne i forskellige sammenhænge".
For stemte 25: V (8), O (2), C (2), F (1), Ø (2) og Aligo Francis (A), Marianne Olsen (A), Tina Højlund Pedersen (A), Per Sørensen (A), Helle Jessen (A), Charlotte Roest (A), Linda Frederiksen (A), Michael Perch (A), Daniel Lillerøi (A) og Carsten Rasmussen (A). Imod stemte 4: Jørgen Christiansen (A), Brian Hornbek (A), Klaus Eusebius Jakobsen (B) og Lars Hoppe Søe (B). Sagsfremstilling Tværgående rammepolitik med underliggende 2-årige strategier Sundhedspolitikken tager sit udgangspunkt i en vision om, at ”alle skal have mulighed for at leve et længere liv med flere sunde leveår”. Det er et væsentligt omdrejningspunkt i Sundhedspolitikken, at arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse er et fælles ansvar i Næstved Kommune og dermed skal løftes i et forpligtende samarbejde mellem kommunens administrative centre.
Sundhedspolitikken er en langsigtet rammepolitik, der skal være gældende fra 2020. Politikken er bygget op om principper og pejlemærker. Principperne udtrykker kommunens måde at arbejde med sundhed på og skal danne grundlag for alle de sundhedsindsatser, som sættes i gang. Pejlemærker er de områder, hvor kommunen prioriterer indsatser for at forebygge de væsentligste risikofaktorer og fremme sundhed i befolkningen.
Sundhedspolitikken har været i høring Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget besluttede den 13. august 2019 at sende udkast til ny sundhedspolitik til drøftelse i alle politiske fagudvalg samt i 4 ugers offentlig høring i perioden fra den 14. august til den 12. september 2019. Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget skal tage stilling til de bemærkninger, der er kommet frem, og beslutte om der skal justeres i udkastet til ny sundhedspolitik.
Ændringsforslag på baggrund af høringssvar I høringsperioden er der indkommet 6 eksterne høringssvar, herud over høringssvar fra kommunens medarbejdere via hoved-MED samt Ældrerådet og fra de 6 politiske fagudvalg. Alle høringssvar er samlet i et opsamlingsbilag, hvor også administrationens vurdering af hver enkelt høringssvar fremgår. Bilaget er vedlagt sagen.
Høringssvarene rummer flere forslag til indsatser på et konkret niveau. Disse forslag bringes med som input til det videre arbejde med at konkretisere og udmønte sundhedspolitikken. Ét høringssvar rækker uden for sundhedspolitikkens virkeområde og er derfor viderebragt til relevante ledelser i kommunen.
Det er administrationens vurdering, at tre forslag fra høringssvarene kan bidrage til at skærpe politikken og derfor med fordel kan integreres i sundhedspolitikken. Det drejer sig dels om også at rette fokus på seksuel sundhed og euforiserende stoffer, dels at synliggøre det særlige fokus den stigende ældrebefolkning bør have. Konkret anbefaler administrationen, at 2 forslag integreres i pejlemærkerne og 1 forslag integreres i et grundlæggende princip: Principperne
Made with FlippingBook - Online magazine maker