Byrådets møde 2019

Punkt 19: Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan 080 for et område til center- og erhvervsformål ved Køgevej

01.02.05-P16-5-17 Resume Politisk behandling Plan- og Erhvervsudvalget (anbefaler), 04.02.2019 Økonomiudvalget (udtaler), 18.02.2019 Byrådet (godkender), 26.02.2019

Forslag til Lokalplan 080 for et område til center- og erhvervsformål ved Køgevej fremlægges til endelig vedtagelse efter 9 ugers offentlig høring. Den offentlige høring resulterede i tre høringssvar, der blandt andet omhandler grundstørrelser, parkeringskrav og regnvandshåndtering. På baggrund af høringssvarene har administrationen udarbejdet forslag til enkelte mindre justeringer af lokalplanen. Udvalget skal tage stilling til lokalplanens endelige indhold. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Lokalplan 080 for et område til center- og erhvervsformål ved Køgevej vedtages endeligt med følgende tilføjelser: 1. Parkeringskrav reduceres for den del af virksomheden, som består af lager og/eller produktion med få ansatte (tilføjelse til § 4.7 herom). 2. Sammenlægning af et mindre areal med de tilgrænsende ejendomme uden for lokalplanens område undtages fra kravet om den mindste grundstørrelse i lokalplanens § 5.1. Beslutning Plan- og Erhvervsudvalget, 04.02.2019 Otto Poulsen var fraværende Ad 1-2: Anbefales

Anbefales med den tilføjelse, at delområde 3 først kan udnyttes når delområde 4 er udnyttet eller i sammenhæng med delområde 3

Administrativ tilføjelse, 07.02.2019 Plan- og Erhvervsudvalget har i forbindelse med vedtagelse af forslag til lokalplan 080 for et område til center- og erhvervsformål ved Køgevej (Sag nr. 98 af 8. oktober 2018) anbefalet, at lokalplanen bør tilføjes en bestemmelse om, at delområde III først kan udnyttes, når delområde IV er udnyttet, eller i sammenhæng med delområde IV.

Administrationen har efterfølgende tilføjet lokalplanen en ny § 11.6 med et indhold, svarende til det, som udvalget anbefalede, men med henvisning til et forkert delområdenummer. Dette gør Plan- og Erhvervsudvalget opmærksom på sit møde den 4. februar 2019 (Sag nr. 14).

For at rette op på fejlen, er der udarbejdet et nyt rettelsesblad Bilag 6, med angivelse af det korrekte områdenummer.

Made with FlippingBook - Online magazine maker