Proces for udarbejdelse af samarbejdsgrundlaget På udvalgsmødet den 12. august 2019 blev Kultur- og Demokratiudvalget orienteret om status for grundlag for samarbejde imellem Næstved Kommune og lokalråd i Næstved Kommune (se sagsfremstilling i bilag). Udkast til samarbejdsgrundlaget blev herefter fremlagt af arbejdsgruppen, bestående af lokalrådsmedlemmer og udvalgsmedlemmer, på lokalrådenes stormøde den 28. september 2019 på Rønnebæksholm. Derefter var der mulighed for at indgive konkrete og tekstnære kommentarer på samarbejdsgrundlaget frem til den 6. oktober 2019. Arbejdsgruppen har efterfølgende bearbejdet de indkomne kommentarer og justeret samarbejdsgrundlaget, som nu forelægges i Kultur- og Demokratiudvalget og til endelig godkendelse i Byrådet
I tillæg til samarbejdsgrundlaget er der udarbejdet to bilag (se samarbejdsgrundlag bilag 1 og 2 i vedlagte bilag). Bilagene bliver dynamiske og kommer sammen med samarbejdsgrundlaget til at ligge på kommunens hjemmeside.
Når samarbejdsgrundlaget er politisk besluttet opsættes en læse- og trykvenlig brochure, hvori der laves en visuel fremstilling af fremtidens samarbejde mellem Næstved Kommune og lokalrådene.
Fra grundlag til virkelighed - inspirationspapir På stormødet blev der i blandede grupper af lokalrådsmedlemmer og byrådspolitikere lavet en idégenerering til, hvordan samarbejdsgrundlaget kan omsættes til virkelighed. Idégenereringen er blevet omsat til et inspirationspapir (se bilag). Foruden Kultur- og Demokratiudvalget forelægges inspirationspapiret for henholdsvis Landdistriktsudvalget og lokalrådene. Standardvedtægter for lokalråd i Næstved Kommune Af sagsfremstillingen på udvalgsmødet den 12. august 2019 fremgik det, at fornyede standardvedtægter for lokalråd i Næstved Kommune ville blive drøftet på lokalrådenes stormøde og lægges frem til politisk godkendelse sammen med samarbejdsgrundlaget. I detailplanlægningen af stormødet blev det klart, at det ville være hensigtsmæssigt at tage drøftelsen af standardvedtægterne i et mindre forum. Administrationen og arbejdsgruppen har derfor vurderet, at forslag til reviderede standardvedtægter for lokalråd drøftes på et kommende formandsmøde mellem udvalgsformanden og lokalrådsformændene. Derefter forelægges standardvedtægterne Kultur- og Demokratiudvalget. Administrationen forventer, at standardvedtægterne forelægges første kvartal 2020. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Dagsordenspunkt: Orientering om status for samarbejdsgrundlag imellem lokalråd og Næstved Kommune behandlet på mødet 12. august 2019 kl. 15:00 (Mødelokale 8, Teatergade 8, 1. sal th.) i Kultur- o.docx Samarbejdsgrundlag - kommune og lokalråd
Bilag 1 til samarbejdsgrundlag - kommune og lokalråd Bilag 2 til samarbejdsgrundlag - kommune og lokalråd Inspirationspapir - ideer til at omsætte samarbejdsgrundlaget til virkelighed
Made with FlippingBook - Online magazine maker