Rammelokalplanforslaget muliggør, at Næstved Kommune kan tilbyde et moderne by- og boligkvarter med mange muligheder for at bygge forskellige boligtyper og derved øge tiltrækningsevnen af nye borgere i kommunen, jf. bilag 1.
Rammelokalplanforslagets forhold til kommuneplanen Rammelokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017. Derfor fremlægges der samtidig forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 med ændrede rammebestemmelser, hvad angår disponering og udlæg af erhvervsområde, boligområde, offentlige formål og centerformål, jf. bilag 2.
Handicapforhold Forslag til Rammelokalplan 083 indeholder ingen specifikke krav til tilgængelighed. Bygningsreglementets krav til fysisk tilgængelighed er derfor gældende.
Offentlig høring Administrationen indstiller, at planforslagene sendes i + 8 ugers offentlig høring i perioden 20. december 2019 til 2. marts 2020. Samtidig indstilles det, at der afholdes borgermøde den 6. februar 2020 kl. 16.00-17.30 på Ressource City, Maglemølle 31, 4700 Næstved.
Lovgrundlag Lov om planlægning (planloven) nr. 287 af 16/04/2018 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 1225 af 25/10/2018
Supplerende bemærkninger Sagen har været fremlagt i september og oktober 2019. Plan- og Erhvervsudvalget anbefalede sagen den 9. september 2019 (sag nr. 92), Økonomiudvalget anbefalede sagen den 30. september 2019 (sag nr. 212) og Byrådet godkendte sagen den 8. oktober 2019 (sag nr. 156). Sagen fremlægges igen grundet en uoverensstemmelse mellem tekst- og kortbilagsmaterialet, der blev opdaget i forbindelse med indberetning af lokalplanen til statens høringsportal: plandata.dk. Administrationen har revideret forslaget til Rammelokalplan 083 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12. Disse fremlægges herved til ny politisk behandling.
Ændringerne betyder, at der i stedet for op til 820 boliger, nu findes op til 800 boliger i planen.
Lokalplan 083.1 for den første byggeretsgivende etape følger i januar 2020. Planen muliggør konkret boligudstykning af områdets to første boligveje (delområde 2 og 4.1, 4.2) samt erhvervsområdet (delområde 0). Så snart byggeplanerne for kommunens vand- og svømmefacilitet i området er konkretiseret fremlægges Lokalplan 083.2 for dette projekt. Bilag Bilag 1: Forslag til Rammelokalplan 083 for et by- og boligkvarter syd for Holsted Nord Bilag 2: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 Bilag 3: Kortbilag
Made with FlippingBook - Online magazine maker