Byrådets møde 2019

Trappemodel: Den 1. januar 2014 trådte det justerede betalingsprincip i kraft. Det betyder, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår. Modellen blev indfaset over en årrække og var fuldt indfaset fra 2018.

Trin 1 - alle forbrugere - vandforbrug til og med 500 m3 årligt pr. ejendom. Trin 2 - vandforbrug over 500 m3 - til og med 20.000 m3 årligt pr. ejendom - taksten på dette trin skal være 20% lavere end taksten på trin 1. Trin 3 - vandforbrug over 20.000 m3 årligt pr. ejendom - taksten på dette trin skal være 60% lavere end taksten på trin 1.

De foreslåede takster er i overensstemmelse med disse regler.

Næstved Kommune skal godkende forsyningsselskabets forslag til takster på spildevandsområdet. Proceduren for takstfastsættelsen er således, at kommunen blot kan godkende eller afvise forsyningsselskabets forslag til takster på spildevandsområdet.

Kommunen har et selvstændigt ansvar for at påse, om love og regler er overholdt og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre, at forholdet lovliggøres inden godkendelsen.

Som det fremgår af vedlagte "Notat vedr. legalitetskontrol, spildevandstakster 2020" anses de foreslåede takster at overholde love og regler. Økonomi Administrationen mener, på baggrund af det fremsendte materiale, at kravene for takstfastsættelsen er opfyldt. Bilag Ansøgning om godkendelse af 2020 takster i NK-Spildevand AS Budget 2020 - drifts-, anlægs- og likviditetsbudget Investeringsoverslag 2020-2024 Takstblad 2020 Uddrag af bestyrelsesprotokol af 7. november 2019 Økonomisk ramme som udmeldt af Forsyningssekretariatet Årsrapport 2018 Notat vedr. legalitetskontrol, spildevandstakster 2020 Oversigt over takster for spildevand for perioden 2018 - 2020

Made with FlippingBook - Online magazine maker