Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget har godkendt, at private leverandører kan vælge at indgå følgende aftaler:
Praktisk hjælp, dagtimer - hverdag: er opdelt i 4 geografiske distrikter, og leverandøren kan vælge at blive godkendt til 1, 2, 3 eller 4 distrikter.
Personlig pleje, dag - og aftentimer - hverdag, weekender og helligdage: er også opdelt i 4 distrikter, og leverandøren kan vælge at blive godkendt til 1, 2, 3 eller 4 distrikter - ligesom det er valgfrit, om leverandøren ønsker at levere personlig pleje om natten.
Personlig pleje, nattimer - hverdag, weekender og helligdage: er ligeledes opdelt i 4 distrikter, hvor leverandøren kan vælge at blive godkendt til 1, 2, 3 eller 4 distrikter - ligesom det er valgfrit, om leverandøren ønsker at levere personlig pleje om aften.
Der er i Næstved Kommune stor geografisk forskel på, om en ydelse skal leveres i byzone eller i landzone. Det betyder, at der er længere imellem de borgere, som skal have hjælp i landzonen, og dermed skal der afsættes ekstra tid til transport. Administrationen anbefaler derfor, at fritvalgspriserne yderligere differentieres med en timepris for levering i byzone og en for levering i landzone.
Administrationen har foretaget beregninger af fritvalgspriserne ved at benytte KL's anbefalinger. Det anbefales, at der fra januar 2020 afregnes med følgende priser:
Ydelse
Zone
Timepris
Praktisk hjælp - bekvem tid
By
kr. 399,50
Praktisk hjælp - bekvem tid
Land
kr. 431,50
Personlig pleje - bekvem tid
By
kr. 442,50
Personlig pleje - bekvem tid
Land
kr. 480,50
Personlig pleje - ubekvem tid
By
kr. 659,50
Personlig pleje - ubekvem tid
Land
kr. 722,50
Ved visitering vil hovedreglen være, at byzone er alt, der ligger inden for Næstved byskiltet, mens alt andet vil blive visiteret som landzone. Denne hovedregel anvendes af hensyn til entydighed i hvad der er land og by. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Fritvalgspriser - Personlig pleje og praktisk hjælp
Made with FlippingBook - Online magazine maker